Jens Tang Christensen

Biologisk Institut, Marin Økologi	Tel.:	8942 4395
Aarhus Universitet	Mobil:	2899 2395
Finlandsgade 14	Fax.:	8942 4387
8200 Århus N

Forskning

Jeg interesserer mig for strukturen i havenes fødekæder. En af de ændringer vi ser i vores kystområder er hvordan det gelatinøse plankton, almindeligvis kaldet gopler, vinder frem på bekostning af fiskebestandene? Er der en sammenhæng og hvad er årsagen? Blandt hypoteserne er, at vores påvirkning af kystområderne med næringsstoffer er årsagen.

Vi påvirker også havene gennem fiskeri. Daniel Pauly m.fl. viste i 1998 i tidsskriftet Science, at de fisk som blev landet fra fiskerier verden over var blevet mindre over årene eller tilhørte arter, som åd på et lavere niveau i fødekæderne. Deres konklusion var, at overfiskning bevirkede, at fødekæderne i gennemsnit blev kortere, altså en ændring af økosystemernes struktur. Fiskeri er underlagt markedskræfter og menneskelig adfærd, så måske var ændringen i landingernes sammensætning bare et resultat af ændret fiskeristruktur, med mere industrifiskeri? Kunne man finde en fisker, som ikke var påvirket af disse kræfter? Top-rovdyr, f.eks. tandhvaler, som ikke er kræsne med hensyn til hvad de spiser, er sådanne fiskere. Sammen med Katherine Richardson lokaliserede jeg nogle skeletter af den lille hval marsvinet på museet i Leiden. Den ældste var fra 1848 og de yngste fra 2002. Marsvin lever for det meste af fisk. Ved at måle forholdet mellem ¹⁵N og ¹⁴N i knogleproteinet kollagen kunne vi ”spørge” hvalerne hvilket niveau i fødekæden de havde ædt på, fordi der sker en relativ akkumulering af den tunge ¹⁵N isotop op gennem fødekæderne. Nu kunne vi se, at marsvinene åd på et lavere niveau efter omkring 1960erne end i tidligere tider, altså præcis samme tendens som Pauly og andre siden har påvist gennem fiskeristatistikker. Vi kan ikke bevise hvad der har bevirket disse ændringer i marsvinene, men de føjer sig til den stigende mængde af indicier som siger, at moderne, effektivt fiskeri drastisk ændrer økosystemernes struktur.

Afbrænding af fossile brændsler har på dramatisk vis forøget atmosfærens indhold af drivhusgassen CO₂. For at forstå konsekvenserne heraf på jordens klima, må vi vide hvordan den øgede atmosfærekoncebtration vil påvirke udvekslingen mellem atmosfærens CO₂ og oceanernes kulstofpulje, som er 50 gange større end atmosfærens. I disse måneder er vi ved at forberede vores deltagelse jorden rundt på Galathea 3-ekspeditionen, hvor vi bl.a. skal undersøge betydningen af livet i oceanerne for transporten af kulstof ned i og ud af oceanernes øvre lag. Hvordan påvirker plante- og dyresammensætningen og deres relationer (fødekædestrukturen) denne transport? Det er et af de spørgsmål vi vil stille.

Curriculum vitae

Uddannelse

Cand. scient. i biologi, Aarhus Universitet, 1978
Ph.D., Aarhus Universitet, 1995

Jobs

Juni 1992 -	Laboratorieleder, Biologisk Institut, Aarhus Universitet
Jan. 1991 - maj 1992	Biolog, Ferskvandscentret i Silkeborg
Okt. 1984 - dec. 1990	Zoolog, Den selvejende institution Givskud Zoo
Juli 1982 - aug. 1984	Project Ecologist, DANIDA, Tanzania (Denmark –Tanzania Rodent Control Project)
Apr. 1979 - sep. 1981	Kandidatstipendiat, Institut for Zoologi og Zoofysiologi, Aarhus Universitet

Øvrige jobs

Nov.-dec. 2005	Underviser i Økologisk Modellering (M.Sc.-programme in Integrated Coastal Zone Management, Aarhus University)
1992-2003	Underviser og specialevejleder på International M.Sc. programme in Marine Sciences, Aarhus Universitet
Nov. 1990	Konsulent for DANIDA. Rapport om ’Wildlife Conservation Education in the SADCC Region’ i Afrika
Nov.-dec. 1988	Konsulent for DANIDA. Leder af projektrevisions-mission
1985 - 1988	Ekstern underviser ved Kolding Tekniske Skole
Jan.-feb. 1985	Konsulent for DANIDA. (Denmark-Tanzania Rodent Control Project)