Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Temperaturtilpasninger hos hvirvelløse dyr

Temperaturen er afgørende for alle biologiske processer, lige fra funktionen af enkelte molekyler til sammensætning og funktion af økosystemer. Derfor er evolutionære tilpasninger helt afgørende for organismers tilpasning til – og respons på – temperaturer og sikrer overlevelse i naturlige miljøer.

Forskningen i temperaturtilpasning spænder bredt over flere forskellige niveauer af biologisk kompleksitet fra enkelte geners funktion til adfærd af individer og arter. Dette arbejde udføres primært med arter af bananfluer (Drosophila sp.). Bananfluer er en glimrende dyremodel, der tillader os at undersøge effekten af selektion for egenskaber i laboratoriet og sammenligne egenskaber af populationer eller arter tilpasset forskellige miljøforhold. Formålet er at øge forståelsen af interaktionen mellem miljø og organisme, altså: hvordan påvirker forskellige miljøforhold en organisme, og hvordan kan organismen tilpasse sig. Med denne viden bidrager vi til vores forståelse af tilpasningsprocessen generelt – og specifikt i forhold til forståelsen af hastigheden og begrænsningen for tilpasningen til forskellige miljøforhold.

Spørgsmål i forskningsprogrammet om temperaturtilpasning omfatter:

  • Hvilken rolle spiller fysiologi og adfærd for tilpasningen?
  • Hvad er konsekvensen for temperaturtolerance, når bestemte gener forhindres i at fungere?
  • Hvad er funktionen og konsekvensen af variable temperaturer for organismernes responser på temperaturer?

Forskning i temperaturtilpasning er støttet af Det Frie Forskningsråd og Århus Universitets Forskningsfond.

For at undersøge tilpasningen studerer vi, hvordan forskellige arter responderer på forskellige temperaturpåvirkninger. I laboratorie-eksperimenter kan flere hundrede fluer undersøges samtidig. Samarbejde og planlægning er altafgørende for sådanne store e
Foto: Jesper Givskov Sørensen
Billedet stammer fra et studie af overvintring i forskellige bananfluearter. Universitetsparken tjener som naturligt laboratorium. De naturligt forhold inducerer en bedre kuldetolerance, end vi kan opnå under simple laboratorieforhold – formodentligt pga.
Foto: Jesper Givskov Sørensen
Den korte generationstid (9-10 dage ved 25°C) og muligheden for at have mange individer på lidt plads gør bananfluer til en meget praktisk model i laboratorie-eksperimenter
Foto: Jesper Rais
Talrige typer af genetiske mutanter gør det muligt at studere enkelte geners rolle for forskellige egenskaber. Her vises morfologiske mutanter (fra venstre): ‘ebony’ kropsfarve, ‘white’ øjne, ‘vestigial’ (reducerede) vinger og ‘vildtype’ (normale) fluer
Foto: Jesper Rais