Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Alumner Navne

Fra insektbestemmelse til hardcore statistik

Biologi er meget mere end gummistøvler og artsbestemmelse af insekter, og de brede kompetencer åbner mange døre. Uddannelsen i biologi førte Lotte Maxild Mortensen til molekylærbiologien og videre derfra til sundhedsvidenskab og en stilling som epidemiolog i den tværregionale organisation RKKP.

Lotte Maxild Mortensen på hjemmearbejdspladsen under coronaudbruddet i 2020.
Lotte Maxild Mortensen på hjemmearbejdspladsen under coronaudbruddet i 2020.

Som epidemiolog ved RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram) er Lotte Maxild Mortensen ansvarlig for at designe analyser af data om patienter, sygdomme og behandlingsforløb i de danske regioner, inden for blandt andet psykiatrien. Sammen med en biostatistiker udvikler hun programmer og kodning i programmerne SAS Enterprise Guide og Stata, som understøtter kvalitetsudviklingen i hospitalsvæsnet.

”Lige nu arbejder jeg med at undersøge, hvor mange patienter med en depressionsdiagnose, der bliver genindlagt inden for 30 dage efter deres udskrivelse. Vi vil helst ikke have, at patienterne bliver udskrevet før tid, for det betyder, at de ofte kommer tilbage meget hurtigt. Jeg skal så finde ud af, hvordan vi kan trække disse informationer ud af vores data. Min udfordring består i at få identificeret, hvem der skal indgå i populationen, altså hvilke patienter skal inkluderes i statistikken og hvilke skal udelades,” siger hun.

Pilotprojekter i tæt samarbejde med læger og sygeplejersker

Data trækkes bl.a. fra landspatientregistret, der indeholder information om alle undersøgelser og behandlinger på de danske sygehuse.  Men det er ikke ligetil at få fat i de rigtige data, og hver gang hun beslutter sig for en overordnet regel, indebærer det kompromiser.

”Der er mange undtagelser, vi skal tage højde for, og tingene er aldrig, som vi forestiller os. Vi prøver os ofte frem med pilotprojekter på en afdeling, hvor læge og sygeplejersker deltager og kender patienterne. Når vi så trækker data ud, kan lægen kigge på sine egne tal og se, om opgørelserne er ens. I statistikken om genindlæggelser, skal vi eksempelvis tage højde for, at mange depressionspatienter kommer ind til elektrochok-behandling og tager direkte hjem bagefter, hvorefter de kommer en anden dag til behandling nummer to. De skal jo ikke tælle med som en genindlæggelse,” siger hun.

Mulighederne åbnede sig efter studiet

Lotte Maxild Mortensens vej til den epidemiologiske forskning går via hendes erfaringer med formidling. Efter kandidateksamen gik hun arbejdsløs det første års tid, men det lykkedes hende at lande et løntilskudsjob på tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab.

”Det job blev et godt springbræt rent CV-mæssigt, og efter en kort periode som underviser i mikrobiologi på bioanalytikeruddannelsen, fik jeg pga. min erfaring med formidling en stilling som forskningsassistent på sundhedsvidenskab. Her skulle jeg skrive fondsansøgninger og være forskningsassistent for en professor på epidemiologi. Det var et kæmpe skift. Fra det levende i biologien til helt tør forskning og statistik foran computeren. Men jeg endte med at blive fanget af det, og efter at jeg havde været forskningsassistent i flere år, endte jeg med også at få en ph.d.-grad i epidemiologi”, siger hun.

Biologi-uddannelsen giver brede kompetencer

Den klassiske biologi med blandt andet populationsgenetik og artsbestemmelse af planter, dyr og bakterier har givet Lotte Maxild Mortensen et stærkt udgangspunkt for at skabe overblik over viden og sammenhænge. Efterhånden fandt hun sin rette hylde i molekylærbiologien og med fokus på det sundhedsvidenskabelige område arbejdede hun med forskellige dyrkningsforsøg af sygdomsfremkaldende bakterier, DNA sekvensering, PCR, DNA oprensning, kloning og proteinoprensning.

”Jeg kan anbefale at prøve lidt af hvert og være opmærksom på, hvad man finder ro i. Det er bedre at gå efter det, som man synes er sjovt og som man er god til, - også selvom det kan virke ufornuftigt i forhold til, hvad der er brug for af arbejdsstyrke. Jeg tror på, at det hele nok skal gå, hvis man beskæftiger sig med ting, man synes er spændende,” siger hun.

Hun mener, at den naturvidenskabelige uddannelse på biologi giver et rigtigt godt fundament.

”Man lærer at være systematisk tænkende og som biologer har vi nogle bredt anvendelige basismetoder - uanset om de er tillært i palæobiologi, miljølære, økotoksikologi eller proteinkemi. De metoder kan bruges på rigtig mange måder, og i løbet af mit job liv har jeg hele tiden bygget oven på grundfærdighederne i metode og tilgang til data,” siger hun.

Det gode studiemiljø på Biologi

Som afslutning giver Lotte Maxild Mortensen en kæmpe ros af studiemiljøet på Biologi.

”Hvis jeg skal være helt ærlig var det studiemiljøet som holdt mig fast i alle de år. Ellers havde jeg ikke holdt. Det kan biologistudiet godt være stolt af. Og jeg fornemmer at det fortsat er sådan. Der er mange, som gerne vil lave noget, som ikke er direkte studierelevant. Jeg har stadig mange venner derfra, også venner, som ikke gik på min egen årgang,” siger hun.