Aarhus University Seal

Skoleelever stikker hovedet i havet

Projekt Hovedet i Havet sejler i disse dage rundt i Roskilde Fjord. Ombord er skoleelever, gymnasieelever, naturfagslærere og skoleledere. De lærer om livet under havets overflade, og hvordan man får havet på skoleskemaet. Målet er at give viden direkte fra universitetet til eleverne og få den kommende generation til at tage større ejerskab for naturen i havet. Det er vejen frem, for at næste generation passer bedre på havet i fremtiden.

Fotos af Peter Bondo Christensen
Med en vandhenter får vi vand på dækket fra forskellige dybder.
Fotos af Peter Bondo Christensen
Det er nemt og enkelt at bestemme havets saltindhold med et lille håndholdt refraktometer. Er der forskelle på saliniteten mellem overfladelagene og bundvandet forklarer det tydeligt springlag i de danske farvande.
Fotos af Peter Bondo Christensen
Med en grab og et trekantsskab hiver vi prøver af havbunden på dækket for at studere dyrelivet. Det forgår med håndkraft, men der er nok af unge kræfter at trække på.
Fotos af Peter Bondo Christensen
Med et billigt go-pro kamera forbundet op til telefonen kan man få livebilleder af havbunden op til de unge ombord. Og de er overrasket over at se bunden live. Det er der meget få, der har prøvet.
Fotos af Peter Bondo Christensen
Rørebassiner med alt godt fra havet trække altid både store og små til.
Fotos af Peter Bondo Christensen
De fleste drages af krabber og går man i syvende klasse er man lidt af en helt, hvis man tør holde en med fingrene.
Fotos af Peter Bondo Christensen
Det er ikke alle, der får lov til at styre en 110 år gammel skonnert. Her får en gut fra 7. klasse en stjernestund med skiber Carsten, mens den unge besætning lærer andre elever om godt sømandsskab og knob i kabyssen under dæk. Mange lærer visker os i øret, at dagen ombord på skibet med Hovedet i Havet, bliver den dag, eleverne kommer til at huske fra deres skolegang.
Fotos af Peter Bondo Christensen
Man kan kun drømme om, at de unge får lov til at opleve et blomstrende liv i vores fjorde.
Fotos af Peter Bondo Christensen
Du kan spise det meste fra havet. Og det er lækkert. Her er studentermedhjælper Signe Bay kommet på madholdet og hjælper masterchef og undervandsjæger Thomas Vedsø Szygenda med at lave en muslinge-ret.

Det er gamle skibe, der i disse dage lægger dæk til begejstrede unge skoleelever. Skonnerten Brita Leth er bygget i 1911, mens minestrygeren Marianne F. er fra 1941. Men de kan deres kram, de gamle piger. Og med to dygtige og tålmodige skippere og en engageret besætning klapper det hele.

En solid bevilling fra Nordea-fonden til Aarhus Universitet har gjort det muligt at nå bredt ud til de danske skoler med nye undervisningstiltag om det danske hav. Hvert år har vi endvidere et togt til vidt forskellige steder i landet. Og ungerne er ret vilde med at skifte klasseværelset ud med de gamle, bevaringsværdige skibe.

I to uger sejler vi rundt i Roskilde Fjord og har fået Halsnæs Kommune, Roskilde Kommune, Nationalpark Skjoldungernes land samt Roskilde Oplevelseshavn med på vognen – eller båden om du vil.

Eleverne tager prøver fra fjorden

Vi tager prøver af havbunden og kigger på de dyr, der måske lever dernede. Og vi tager vandprøver, måler salinitet og temperatur og drøfter lagdelingen i de danske farvande og hvordan den øger risikoen for iltsvind. Og vi sender et kamera ned til havbunden, så børnene kan se, hvordan der ser ud ved bunden.

I Roskilde Fjord er det ret nedslående at se levende billeder fra havbunden. Her er ikke meget liv ud over de bakterier, der tager over, når det højere liv må bukke under. Normalt kan man ikke se bakterier med det blotte øje, men her på bunden danner svovlbakterier rundt omkring hvide plamager – det såkaldte liglagen.

Heldigvis har vi medbragt godt med planter og dyr fra mere åbne farvande. Krabberne har altid en magisk tiltrækningsevne, men i vores bassiner er der masser af andet liv og de unge bliver hurtigt lige så fascinerede som os og forstår, at her er et rigt liv, vi bør passe på, selv om det ikke er så tilgængeligt og for det meste er skjult for vores øjne.

Når vi kommer i land med eleverne fra 7.-8. klasser, hvisker lærerne os ofte i øret, at denne dag bliver den dag, børnene senere vil huske fra deres skoletid.

En aften sejler vi med skoleledere fra Roskilde Kommune, der oplever et uddrag af det program, deres elever har været igennem. Også de er begejstrede for projektet og ideen bag. Også de ved, at der ikke er meget undervisning om havet i den danske folkeskole. Selv om alle danskere har under 50 km til nærmeste strand og knap 9000 km kystlinje. Også de vi gerne skubbe på, for at skabe et holdningsskift til vores hav.

Viden direkte fra Universitetet

Gymnasieelver fra Frederiks og Roskilde gymnasier er med ombord på Brita Leth en hel dag. Besøget indgår som en del af et længere undervisningsforløb, hvor eleverne arbejder med de problemstilliner, vi drøfter og viser på skibet. Seniorforsker Jørgen L. S. Hansen fra Aarhus Universitet, Roskilde, har hevet en dag ud af kalenderen for at øse af hans enorme viden om det danske hav til gymnasieeleverne ombord.

I det omfang det er muligt trækker vi aktive forskere ind i projektet og får formidlet den seneste viden enten gennem oplevelser, øvelser, eller oplæg. Ofte en blanding af det hele. Og kabelbakterierne, der blev opdaget på Aarhus Universitet for ca. 10 år siden, er ved at være et kendt begreb rundt om på skolerne.

Fredag aften får vi levende fisk fra de lokale fritidsfiskere. Vi laver 10 store og små rørebassiner med forskellige slags fisk, rejer, tang, vandmænd – you name it. Master-chef kokken Thomas diskser op med  super, super lækre smagsprøver af ingredienser fra havet. Ved siden af Thomas står firmaet Dansk Tang viser frem af den tang, de dyrker og de tang-produkter, de sælger. Og Herslev Bryghus serverer gyldne dråber til de voksne mens både børn og voksne tager del i fællesdansen på kajen til både salsamusik og folkemusik.

Da aftenen er slut, sidder vi med en god smag i munden. Noget er lykkes for os. Det er en tung, tung damper, der skal vendes. Men vi er med til at skubbe lidt på. Havet er langsomt ved at komme på dagsordenen rundt omkring i landet. Men der er stadig lang vej til et bedre havmiljø og vi må fortsat skubbe på. Måske er det de unge, der en dag kræver et rent hav – ligesom unge satte klimaforandringer i højsæde og var med til at skabe ’klimavalget’ ved sidste folketingsvalg.

Fotos på siden af Peter Bondo Christensen.

Yderligere informationer om projekt Hovedet i Havet: kontakt Signe Brokjær, signe.brokjaer@bio.au.dk,  telf: 53 17 34 54