Området er ejet et gods, og består hovedsageligt af skove med mindre områder af åbne enge, moser og græsland sidstnævnte især på nyere skovrydninger. Undersøgelsesområdet er beliggende i en større skov med moderne skovbrugsaktiviteter. Vildsvin er for nylig blevet introduceret i en indhegning, hvor også dådyr og krondyr er til stede. Vegetationen er ret næringsfattig og sur med tørvemosser i de vådere dele. Træerne, der dominerer området, er forskellige plantede nåletræarter og især Sitka-gran, de løvtræer, der forekommer, er bøg, birk og Rød-el tæt på åen. Ørnebregne bliver ofte dominerende og skygger andet vegetation bort, dette ses i dette projektområde. Vildsvin menes at kunne kontrollere bregnens dominans når den fouragerer efter dens tykke, omfangsrige rødder.
Før vildsvinene blev introduceret, blev vegetationsundersøgelser udført på 24 prøvefelter rundt om i området. Felterne var tilfældigt fordelt blandt 3 forskellige kategorier, der dækker åbne områder, våd skov og tør skov. Disse kategorier var baseret på ”remote-sensing”. Prøvefelterne er parret, hvor et eksperimentelt eksklusionshegn blev sat op omkring en af undersøgelsesparcellerne, og parringsfeltet er placeret lige uden for eksklusionen, hvorved lignende vegetation udvikles med og uden forstyrrelser fra vildsvin. Dette gør det muligt at beskrive de effekter, disse dyr har på vegetationen.
Samlet artsliste fra vores prøvefelter.