Et gammelt herregårdslandskab syd for Aarhus, der ejes af Aarhus kommune. Områderne har indtil for nylig været bortforpagtet til landbrug, men en politisk beslutning blev truffet om at ophøre med denne forvaltning i 2023. På disse områder vil der blive fjernet dræn, så vandet kommer tilbage, græsset med store dyr og skovrejst, som en del af en kommunal klimastrategi for at afbøde oversvømmelser, mindske næringsstofudledninger til havet og fremme biodiversiteten.
Sammen dem en studerende er der blevet etableret en baseline for vegetationen, der dækker landskaberne ved Vilhelmsborg. De 80 vegetationsfelter er tilfældigt placeret i kategorier oprettet ved stratificering af gradienter af fugtighed, lys og græsningsregime, men også i forhold til fremtidige restaureringstiltag som vådlægning og skovrejsning, så overgangen fra landbrug til mere naturlige landskaber kan følges, og implementeringerne kan vurderes.
En anden studerende besøgte nærliggende beskyttede områder omkring Vilhelmsborg for at skabe et mere detaljeret kort over bestande af arter, der potentielt kan sprede sig til projektområdet, som på grund af den landbrugsmæssige historik har ringe biodiversitetsværdier. Derudover blev der ved hjælp af en model for vandets bevægelse i terræn sammen med forudsigelser om fremtidige nedbørsmængder skabt et kort, der forudsagde, hvor forskellige plantesamfund bør prioriteres, fx hvilke områder der bør skovrejses, og hvor våde eller tørre forhold vil forekomme og endelig produktiviteten. Fremtidsprojektionen af naturtyper anvendes også i en meget bredere kontekst, da der er en politisk ambition på både kommunalt og nationalt niveau at omdanne store områder af det danske landskab fra landbrug til noget andet for at afhjælpe eutrofiering af kystvande og klimaudledninger. Hvis biodiversitet får lov til at blive prioriteret frem for udelukkende kulstofemissioner, er der behov for intelligent planlægning af hvilke områder, der skal udpeges for at maksimere sikringen af biodiversitetsværdier. Med information om, hvor den eksisterende biodiversitet er placeret, og ved at vægte oprettelse af store naturarealer, laves der et kort, der udpeger, hvilke områder der er bedst egnet til skovnatur, åbne områder og om det bør være et vådt eller tørt plantesamfund.
Derudover har en studerende fulgt det sociale aspekt af naturens generobring af landskaber ved at interviewe lokale beboere ved bycentre, rideskolen og populære ruter i de lokale skove. Folk blev spurgt om deres generelle forhold til naturen og deres syn på ændringer i de lokale landskaber som fx helårsgræssende dyr og vådlægning. Derudover vil der blive udviklet digitale visualiseringer af de skiftende landskaber, der kan konkretisere for de lokale beboere, hvad der vil ske i deres omgivelser.
