Aarhus Universitets segl

Fiskelarveundersøgelse ombord på AURORA

Gydning i Kattegat; hvem, hvor og hvornår?

Forårs gydning i Kattegat sker i takt med forårsopblomstringen af alger og vandlopper, der sikrer rigeligt med føde og gode forhold til fiskenes afkom. Æg og larver fra mange fiskearter kan findes i flydende rundt i Kattegat; men siden dette havområde er stærkt påvirket af vandtransport mellem Nord- og Østersøen, er det kompliceret at identificere præcis hvor, hvornår og hvilke arter der gyder inde i Kattegat, samt hvor stor en del af afkommet der driver ind udefra.

Fordelt ud over foråret 2021 gennemførte RS Aurora fem tre-dags forskningstogt, med fokus på at belyse forårsgydningen i Kattegat. Indsamling af fiskelarver skete på 15 stationer, fordelt ud over hele Kattegat, for at give et komplet overblik over havområdet. Ved brug af CTD og træk med vertikale net, indsamlede vi data om hvordan salinitet, temperatur, fluroscence og zooplankton sammensætning varierede med vanddybden. Multinet trawling muliggjorde indsamlingen foregå ved flere forskellige dybder, hvor op mod 9 finmaskede net kunne anvendes ved deres dybde. Ved brug af disse metoder var det muligt at indsamle fiskelarver ved specifikke dybder relateret til haloklinen. Haloklinen, er et relativt lille vandlag hvor der sker en stor ændring i salinitet, og er generelt hvad der adskiller Nord og Østersø vandet i vandsøjlen i Kattegat. Ved at tage prøver i specifikke vandmasser, kan vi forudsige hvilken generel retning de indsamlede fiskelarver har drevet; såsom syd fra Nordsøen eller nord på fra Østersøen.

Fiskelarve indsamling er en del af Kris-Emil Mose Jørgensens PhD projekt.

Anvendte metoder og udstyr:

  • CTD-sonde (Conductivity, Temperature and Density)
  • Multinet trawling
  • Vertikal net sampling