Anette Vandsø er lektor i Æstetik og Kultur og leder forskningsprogrammet Environmental Media and Aesthetics. Hun har udgivet bredt om æstetik, samtidskunst, lydkunst og havekunst, akutisk økologi og miljøhumaniora. Hendes forskning kredser især om kunstens rolle i forhold til det omgivende miljø, og de seneste årti har hun arbejdet med kunstens rolle forhold til globale miljøkriser. Hvordan regitrerer samtidskunsten de omkalfatringer af vores verdensbillede som miljøkriserne afstedkommer? Hvilke nye sensibiliteter for det planetære og det interartslige ses i samtidskunsten? Og bagudrettet i kunsthistorien?
Plantefeber
Jeg er pt. er leder (PI) af forsknings- og formidlingsprojektet Skjulte Plantehistorier – der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Ordrupgaard, Den Hirschsprungske Samling og Faaborg Museum støttet af Veluxfonden. Projektet sætter fokus på den indendørs natur og den måde stueplanterne forbinder den hjemlige vindueskarm med planetariske forhold bl.a. via udstilingstriologien Plantefeber-Verden i vindueskarmen (2025-2026).
Projektet undersøger 1800-tallets danske 'stueplantekunst' med et aktualiserende blik på en periode, hvor forholdet mellem mennesker og planter var under radikal forandring. Lyt til P1-programmet VILDT NATURLIGT om projektet, og til projektets egen podcast "Skjulte Plantehistorier" her
Her udvikles stueplanten som et kritisk koncept, hvorudfra vi kan forstå de sammenviklinger af menneske- og planteliv og dermed mennesker og vores miljø, som kendetegner Det Moderne. Projektet beskæftiger sig med den bevægelse, hvormed tropiske og subtropiske planter op gennem 1800-tallet tager en planetarisk sensibilitet med sig ind i de danske vindueskarme, hvor planterne får andel i kategorier som køn, klasse, national identitet, kolonialitet og natur. Læs mere her og her
Tidl. forskningsprojekter
Skjulte Plantehistorier ligger i forlængelse af mit tidl. arbejde og forskning på kunstmuseet ARoS, som ligeledes handlede om, hvordan de globale miljøkriser, Antropocæn-tesen og de planetære grænser behandles i kunsten. Jeg arbejdede på forskningsprojektet The Garden: Aesthetic Configurations of Nature, som var del af udstillingen The Garden: The End of Times, Beginning of Times (2017), og på udstilingerne Tomorrow is the Question (2018) og Mythologies (2020).
På ARoS har jeg også arbejdet strategisk med kunstsamlingers relevans og forskningsudvikling i musealt regi.
Jeg har især bidraget til humanistisk forskning i lyd- og plantekunst, acoustisk økologi og sound studies. I 2012 blev jeg hædret med statens Sapere Aude ung-eliteforskpris for min lydforskning, der blandt andet kan læses i Tænkepausen LYD. Her har hovedfokus været på den ikke-repræsentationelle fremstilling af mediemæssige infrastrukturer, mere-end-menneskelige og planetære sammenviklinger. Herunder har jeg sammen med Marie Højlund og Morten Breinbjerg udvikle begrebet sonisk medborgerskab.
