Med baggrund i matematisk statistik har jeg arbejdet med at beskrive og forstå udviklingen i marine økosystemer over lang tid i relation til tilførslen af næringsstoffer, klimaforandringer og fysisk påvirkning fra menneskelige aktiviteter. Jeg har engageret mig i understøttende aktiviteter til miljøforvaltning i Danmark og Østersøområdet ved at udvikle indikatorer for økologisk tilstand og systemer til integreret vurdering af miljøtilstand. En stor del af forskningen har fokuseret på eutrofiering og de deraf afledte effekter såsom algeopblomstringer, tab af bundvegetation og iltsvind.
Jeg har i de seneste 20 år vejledt mange PhD og postdoc i forbindelse med mine forskningsprojekter. Vejledningen er fokuseret omkring stimulering af de kreative tankeprocesser.
Jeg har i mere end 25 år været involveret i mange nationale og internationale forskningsprojekter, hvilket har givet mig et bredt netværk af kollegaer. Med en baggrund i matematisk statistik har min forskningsfelt været bredt og tværfagligt.
Min forskning spænder fra grundforskning til anvendt forskning. En stor del af mine projektet er myndighedsbetjening, hvilket i Danmark er Miljøministeriet og Fødevare og Fiskeriministeriet. Derudover har jeg arbejdet meget for det svenske Havs- och Vattenmyndighet og HELCOM/OSPAR.