Aarhus Universitets segl

Signe Bergliot Nielsen

Titel

Ekstern VIP

Primær tilknytning

Signe Bergliot Nielsen

Fagområder

  • Hoved-hals kræft
  • Planocellulært karcinom
  • Diagnostik
  • Behandling

Kontaktinfo

Mailadresse

Profil

Jeg er læge med en særlig interesse for kræft i øre-, næse- og halsområdet. Mit arbejde fokuserer primært på patienter med kraæft i hoved- og hals regionen, særligt patienter med ukendt primær tumor. Jeg har gennemført en ph.d. ved Øre-, Næse- og Halsafdelingen samt Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi på Aarhus Universitetshospital inden for dette felt. Derudover er jeg aktivt medlem af den danske hoved-hals cancer gruppe (DAHANCA).

Forskning

Min forskning fokuserer på ukendt primær tumor i hoved-hals området, især hos patienter med planocellulært karcinom. Ved at anvende nationale registerdata arbejder jeg på at forbedre udredning og behandling af denne patientgruppe. Mit arbejde bidrager til at opdatere danske guidelines med den nyeste evidensbaserede viden, hvilket sikrer effektiv udredning og behandling, så patienterne kan overleve længst muligt med færrest mulige langtidsfølger.

Uddannelse

Jeg har præsenteret min forskning på førende hoved-hals kræftkonferencer, herunder ESTRO (European Society for Radiotherapy and Oncology), ECHNO (European Congress on Head and Neck Oncology), og har optrådt som inviteret taler for SSHNO (Skandinavisk Selskab for Hoved og Hals Onkologi) og (Young EHNS (European Head and Neck Society).

Jeg underviser medicinstuderende i øre-næse-hals faget. Gennem casebaseret holdundervisning er mit mål at give de studerende et dybdegående kendskab til oto-rhino-laryngologi. Dette skal både skabe interesse for faget og sikre fremtidig tilgang til specialet. Samtidig skal det hjælpe kommende læger i andre specialer med at håndtere simple øre-, næse- og halsproblemer og vide, hvornår patienter bør henvises til en specialist.

Samarbejder

Jeg er tilknyttet DAHANCA-gruppen og DSHHO (Dansk Selskab for Hoved-Hals Onkologi) og samarbejder med disse nationale grupper om udarbejdelse af retningslinjer inden for hoved-hals kræft under DMCG.

Arbejdsområder

- Til dagligt arbejder jeg som 1. reservelæge med diagnostik og behandling af sygdomme og tilstande i øre-, næse- og halsområdet på Øre-, Næse-, Hals Afdelingen Gødstrup. Jeg afslutter min speciallægeuddannelse i oto-rhino-laryngologi den 31. oktober 2025.

- Jeg er tilknyttet DAHANCA-gruppen og bidrager til den danske hoved-hals cancer gruppe, som arbejder for at forbedre behandlingsmetoder og patientpleje. I dette arbejde har jeg særligt fokus på at beskrive behandlingseffektiviteten af kirurgi og kemoradioterapi i større danske kohorter af patienter med planocellulært karcinom. Mit arbejde er med til at kvalificere de danske nye retningslinjer på hoved-hals kræftområdet, ligesom jeg selv er involveret i udarbejdelse af disse.  

Udvalgte publikationer

Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle

Udvalgte projekter

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle