Det har længe været en selvfølge, at insektædende flagermus navigerer i mørket med deres ultralydskald. At de samtidig har beholdt øjne gennem evolutionen, blev forklaret med, at de kunne bruge dem til at orientere sig på lange afstande.

Men nu viser et internationalt studie, at brunflagermusen også bruger synet aktivt under selve jagten – og fanger insekter langt hurtigere, når lyset er tændt.

Et forskerhold med biolog Laura Stidsholt, adjunkt ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet, i spidsen har udstyret vilde brunflagermus med bittesmå sensorer og vist, at dyrene integrerer syn og hørelse, når de jager. Resultatet: de fanger insekter markant hurtigere i lys end i mørke. Studiet er netop offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift PNAS.

Små rygsække på flyvende jægere

Forskerne satte elektroniske ”rygsække” på 21 brunflagermus (Nyctalus noctula). Rygsækkene målte lys, lyd og bevægelser ned til mindste vingeslag, mens flagermusene fløj ud over Berlin på insektjagt.

I mørke forhold holdt flagermusene sig til deres klassiske ultralydskald – høje lyde, som danner ekkoer og afslører byttets placering. Men så snart der var lys, skiftede taktikken: De kaldte kun halvt så ofte, men med højere styrke, og samtidig satte de fart på. I mørke fløj de i gennemsnit 5,2 meter i sekundet. I lys susede de afsted med næsten 8 meter i sekundet.

Med andre ord: Når flagermusene både kan høre og se, får de mere pålidelig information fra omgivelserne og kan derfor fange deres bytte hurtigere.

”Det er lige som os: Hvis vi f.eks. skal passere en vej, vil vi også løse opgaven bedre ved at bruge både synet og hørelsen. Hvis ikke vi kan høre, vil vi måske lige dobbelttjekke og være helt sikker, inden vi passerer – men hvis vi også kan høre, kan vi bedre estimere, om vi kan nå over eller ej,” forklarer Laura Stidsholt.

Synet har større rolle end antaget

At også de nataktive flagermus kan se, er ikke i sig selv nyt. Allerede i 1960’erne fandt man ud af, at de bruger øjnene til at navigere over længere afstande. Men man har troet, at insektædende arter stort set overlod selve jagten til øret – fordi de jager i mørke, hvor øjnene ikke kan give ret meget information.

”Men mange flagermus flyver faktisk ud, før solen går helt ned, og i timerne efter solnedgang kan de se ganske fint. De kan også udnytte gadelygter og andre kunstige lyskilder. Det betyder, at de i virkeligheden ofte har to sæt informationer at jage på,” siger Laura Stidsholt.

En øjenåbner

Laura Stidsholt og hendes kolleger ser opdagelsen som noget af en øjenåbner, bogstaveligt talt.

”Det er første gang, det er dokumenteret, at flagermus bruger flere sanser – altså både syn og ekkolokalisering – til jagt. Det er faktisk også første gang, det er blevet bevist, at et rovdyr her på planeten er afhængig af multisensorisk information under jagt. Altså, vi går ud fra, at en haj højst sandsynligt både lugter og ser sit bytte på samme tid, men det er svært at bevise, at dette er sandt hos et vildt rovdyr,” siger Laura Stidsholt.

Hun pointerer, at forskerholdet ganske vist kun har undersøgt én flagermusart.

”Men den er ganske almindelig i Europa, og det er logisk at antage, at andre insektædende flagermusarter også bruger øjnene,” siger hun.