I troperne er nektar-ædende fugle vigtige bestøvere for mange plantearter. Men studier af disse interaktioner kan være besværlige og tidskrævende. Et nyt studie anført af Knud A. Jønsson fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, samt lektor Philip Francis Thomsen og Ph.D-studerende Emil Ellegaard Thomassen fra Institut for Biologi, Aarhus Universitet, viser at nektar-ædende fugle afsætter DNA på blomster, og at dette kan adskilles fra luftbåren ”baggrunds” DNA.

”Med den eksperimentelle del af studiet viser vi, at det er muligt at opfange DNA signaler fra fugle ved at sekventere blomsterprøver, og at koncentrationen af DNA er markant højere hvis fuglen har været i fysisk kontakt med en blomst sammenlignet med blomster hvor fuglene blot har været tæt på. Dette er vigtig viden, da fysisk kontakt er en nødvendighed for at bestøvning kan finde sted, og derfor åbner dette op for brug af metoden til at studere bestøvnings-interaktioner mellem fugle og blomster”, siger Emil Ellegaard Thomassen.

Samtidig blev metoden også testen i felten i Papua Ny Guinea. Her fandt holdet DNA fra 4 forskellige fuglearter på blot 5 blomsterprøver, og større mængder DNA fra de nektar-ædende honningædere, Blåøjet honningæder & Sodbrun honningæder sammenlignet med Sortbrystet silkefugl og Papua mejsesanger. Sidstnævnte er begge observeret i området, men er ikke nektar-ædende. Disse fund indikerer at det er muligt at sætte en grænse for, hvor meget DNA der skal være til stede før man kan konkludere at fuglen har besøgt blomsten, om end det må forventes at være vanskeligt at sætte generelle grænseværdier på tværs af arter og biologiske systemer.

”Vi forventer, at mængden af afsat DNA vil variere meget mellem arter og i forskellige sammenhænge. Desuden vil påvisning af DNA over en bestemt grænseværdi ikke nødvendigvis være ensbetydende med at effektiv bestøvning har fundet sted. Men metoden har et stort potentiale for at ”screene” planter for fugle-DNA og derved guide mere målrettede undersøgelser af bestøvningsinteraktioner”, siger Emil Ellegaard Thomassen.

Dette er første gang forskere har identificeret fugle via miljøDNA fra blomsterprøver.

”Vi ser frem til flere studier der udnytter disse metoder til at gøre os klogere på fuglebestøvning, samt hvordan DNA fra fugle afsættes og nedbrydes på blomster.”, siger Philip Francis Thomsen.

Studiet er støttet af Carlsbergfondet, og kan læses her: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/edn3.393