Engang voksede takstræet i det meste af Europa. Fra Middelhavet mod syd til Norge og Sverige mod nord. Træet kan blive enormt gammelt, vokser langsomt og er temmelig hårdfør. Alligevel er arten blevet sjælden i Europas natur.

Og det er et problem, fortæller Jens-Christian Svenning, professor og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) ved Institut for Biologi ved Aarhus Universitet, som lige har udgivet et nyt videnskabeligt syntese-studie om takstræet.

”Jeg kan ikke erindre, at jeg nogensinde har set et skovrejsningsprojekt i Danmark, hvor man har plantet taks. Det er lidt underligt, for taks er en hjemmehørende art og en af kun tre nåletræer, der er hjemmehørende i klassisk snæver forstand. De andre er skovfyr og enebær,” siger Jens-Christian Svenning.

”Taks er desuden helt anderledes end vores andre nåletræer i den danske natur. Det bærer bær, som fuglene er glade for, og fordi det er stedsegrønt og vokser lavt og tæt, giver det vinterly til dyrene. Og modsat enebær kan taks trives under mere skyggede forhold. Træet skaber med andre ord strukturelle elementer i naturområder, som ingen af vores andre træer kan”.

I dag findes der kun meget få vilde takstræer i Danmarks natur.

”Den eneste oprindelige bestand af taks i Danmark vokser ved Munkebjerg ved Vejle. Ellers møder man dem ofte i parker, haver og på kirkegårde, hvor de pryder mange gravsteder, siger han. Og på grund af spredning derfra ser man ofte selvsåede individer i bynatur”.

Dødsstraf for at fælde et takstræ

For et par tusinde år siden har været nærmest umuligt at gå en tur i skoven uden at støde på et takstræ. Før vi mennesker for alvor gjorde indhug i landskabet, var taks langt mere almindelig både i Danmark og vidt omkring i Europa.

”Fund af pollen, nåle og ved viser, at takstræet var meget udbredt i Europa for et par tusinde år siden. Mere end vi oprindeligt troede. Landbrug og skovdrift har dog været med til nærmest at udrydde det,” siger Jens-Christian Svenning.

Og længere tilbage, i den forrige mellemistid (Eem), var taks endnu mere almindelig — formentlig fordi store planteædere dengang skabte mere lysåbne skove, hvor arten havde særligt gode betingelser, og fordi dens giftighed kan have givet den en konkurrencefordel i forhold til andre træarter.

I middelalderen i England var der stor efterspørgsel efter takstræ, fordi det blev brugt i produktionen af langbuer. Et af periodens vigtigste våben.

”Taks var så værdifuld for fremstillingen af langbuer, at ulovlig fældning i de kongelige skove kunne udløse meget hårde straffe under datidens skovlovgivning – i nogle perioder endda med dødsstraf for grov ulovlig hugst. Den store efterspørgsel betød, at de lokale bestande hurtigt blev udtømt, og England begyndte derfor at importere enorme mængder takstræ fra store dele af Europa. Det bidrog til et markant tilbagefald i de europæiske bestande,” siger Jens-Christian Svenning.

Lige så eftertragtet takstræet var hos militæret, lige så hadet var det hos bønderne.

”Taks er giftigt for husdyr. Lokale bønder har derfor gjort, hvad de kunne for at fjerne det fra deres jorde. Hvis en hest kommer til at spise taks, dør den, og det var et kæmpe økonomisk tab på det tidspunkt,” siger han.

”Selv dér, hvor taks stadig findes i Europas natur, kæmper arten i dag ofte med store udfordringer. Skovene er blevet så tætte og mørke, at taks har svært ved at forynge sig, og samtidig bliver de unge spirer i høj grad ædt af de mange hjorte. Hjorte kan uden problemer spise taks og gør det ofte hårdt. Kombinationen betyder, at taks mange steder er i tilbagegang – også selv om gamle træer stadig står,” siger Jens-Christian Svenning. 

Godt rustet til klimaforandringerne

Ikke nok med at taks er en særlig del af vores biodiversitet, så er træet også bedre egnet til at klare sig i et Danmark, hvor klimaet ændrer sig.

Det forklarer Jens-Christian Svenning.

”Danmark har tidligere været den nordlige grænse for takstræets udbredelse. Det kan nemlig godt lide milde forhold, og i fremtiden må vi forvente, at klimaet kommer til at passe endnu bedre til taks.

”Rødgran får det derimod hårdt i Danmark. Træet kan ikke lide for meget varme. I Tyskland dør rødgran allerede i stort omfang i disse år pga. en kombination af klimastress og barkbille-angreb, og det kommer nok også til at ske i Danmark i fremtiden. Så er taks jo et godt alternativ”.

Professoren håber, at politikere, embedsmænd og forvaltere husker at tænke takstræet ind i de mange planer for skovrejsning i forbindelse med Den Grønne Trepart. Både fordi arten er en meget speciel del af vores biodiversitet med en lille forekomst under naturlige forhold, og fordi den kan bidrage til at skabe en mere varieret og robust vegetation også i fremtiden. Og så er træet er enormt smukt, mener han.

”Træet er grønt hele året. Det har smukke røde ”bær”, og så kan det blive flere tusinde år gammelt. Det er da fascinerende, og jeg må indrømme, at taks er et af mine yndlingstræer. Jeg håber, at vi får dem tilbage som vidt udbredte i naturen,” siger han.

 

Kontakt: 

Professor Jens-Christian Svenning
28 99 23 04
svenning@bio.au.dk
Institut for Biologi, Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO)
Aarhus Universitet