De beskyttede naturområder i Europa er under forandring. Klimaforandringerne med mere varme og store regnskyl giver buske og træer turbovækst, og det kvæler blomster og insekter, som kræver lys og åbne vidder.

Traditionelt får dette scenarie naturforvalteren til at starte motorsaven og buskrydderen for at holde landskabet åbent. 

Men nu kan forskere ved Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus påvise, at heste og kvæg er en langt mere effektiv naturforvaltningsmetode, når de får lov til at arbejde over længere tid. 

Metoden kaldes ’trofisk rewilding’, og på Molslaboratoriet i Mols Bjerge har forskere fra 2017-2022 fulgt flokke på op mod 70 heste og kvæg, som lever vildt uden tilskudsfoder året rundt, for at få en dybere forståelse af deres brug af området. 

Det femårige studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Ecological Application, viser, at dyrene generelt foretrækker de åbne græslandsområder frem for de lukkede skovområder.  

Det fortæller Jeppe Aagaard Kristensen, adjunkt ved Institut for Biologi og en af forskerne bag studiet:

”Hvor traditionel naturpleje ofte forsøger at fastfryse landskabet i en bestemt tilstand, træffer dyrene her deres egne beslutninger, og de spreder ikke deres indsats jævnt. Det betyder, at vi ikke kan forvente en ensartet udvikling på tværs af landskabet. Der, hvor hestene og kvæget vælger at færdes mest, bliver buske og planter holdt nede. Det er netop denne naturlige dynamik, der former et varieret landskab og er fundamentet for et sundt økosystem, siger han.”

Dyrene former landskabet

I det nye studie sammenstiller forskerne for første gang de massive mængder GPS-data fra kvæg og heste på Mols med tidsserier af vegetationsdata optaget fra satellitter (NDVI). Ved at analysere dyrenes brug af landskabet over flere år kan forskerne nu med stor sikkerhed forstå, hvordan dyrenes præferencer direkte påvirker vegetationens udvikling og økosystemets modstandskraft.

”Når dyrene foretrækker visse åbne græsarealer, får deres tilstedeværelse en direkte effekt; biomassen holdes nede netop i de områder, mens træer og buske mere frit kan gro og brede sig på andre arealer, hvor dyrene ikke kommer ofte. Man skal derfor ikke forvente et ensartet resultat i et rewilding-projekt, men derimod en natur, der formes af dyrenes aktive valg i landskabet”, forklarer Jeppe Aagaard Kristensen.

Heste og kvæg er et godt mix

Selvom heste og kvæg ofte betragtes som ens, viser GPS-dataene, at de er forskellige specialister. 

Om sommeren er de enige om de gode græsmarker, men i vinterhalvåret, hvor der er længere mellem græsstråene, søger de mod forskellige områder og fødekilder. Denne forskellighed er værdifuld for biodiversiteten, da det sikrer en mere varieret påvirkning af vegetationen, end hvis man kun havde én art af store planteædere gående.

Det fortæller professor, Jens-Christian Svenning, som er medforfatter på studiet. 

Han forklarer, at vi ikke skal se heste og kvæg som én homogen gruppe af ’store græssere’.

”Deres forskellige brug af landskabet om vinteren stemmer godt overens med DNA-studier af deres fødevalg, og netop den funktionelle variation kan være med til at skabe mere dynamiske og varierede landskaber, med større biodiversitetsværdi,” siger Jens-Christian Svenning.

Dyr skaber tørke-robusthed

Studiet undersøgte også effekten af den ekstreme tørke i 2018. Her viste det sig, at de områder, dyrene brugte mest, var mest følsomme over for tørken, men også de hurtigste til at springe i grønt igen bagefter. Denne evne til at ’rejse sig’ kaldes resiliens, siger Jeppe Aagaard Kristensen.

”Når klimaet bliver mere ekstremt, bliver dyrenes rolle endnu vigtigere. De skaber en dynamik, som passiv naturpleje, hvor man bare lader stå til, ikke kan matche. Ved at holde små pletter helt åbne og lade andre gro til, skaber dyrene et kludetæppe af levesteder med forskellig robusthed over for de ekstreme vejrhændelser, vi kan forvente flere af i en varmere fremtid,” siger Jeppe Aagaard Kristensen”.

Et læskur som utilsigtet magnet

Mest overraskende i studiet viste sig at være dyrenes tiltrækning til menneskeskabt infrastruktur. Et læskur i området fungerede eksempelvis som en magnet, især for hestene. Den viden er afgørende for fremtidens naturprojekter, siger Jeppe Aagaard Kristensen: 

"Det giver anledning til nøje overvejelser over, hvordan vi designer områderne, så vi ikke uforvarende kommer til at styre naturen. Vores resultater viser, at placeringen af et skur eller et vandtrug utilsigtet kan diktere, hvor dyrene opholder sig mest. Ved at flytte på infrastrukturen kan man altså kontrollere, hvilke dele af landskabet dyrene holder åbne, frem for at lade dyrenes naturlige præferencer råde”. 

Seniorforsker Kent Olsen, der leder rewildingprojektet på Molslaboratoriet og medforfatter på studiet, uddyber, at mens vandtrug er en nødvendighed i områder uden naturlige vandkilder, så er skurene ikke en biologisk nødvendighed for dyrenes overlevelse, selvom de vælger at bruge dem:

”Dyrene i Mols Bjerge tilhører arter, som kan klare det meste vejrlig. De finder selv naturligt læ under trækronerne og i terrænets lavninger. Vores studie indikerer dog, at de opsøger skure, hvis muligheden byder sig. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er et udtryk for nød, men en adfærd vi skal tage højde for, så vi ikke ændrer deres naturlige færden ved at opføre unødig infrastruktur.”

Velfærd i højsæde

Selvom målet med rewilding er at lade naturen råde, betyder det ikke, at dyrene er overladt til sig selv, understreger Kent Olsen. 

En central del af eksperimentet i Mols Bjerge er netop at forene vild adfærd med høj dyrevelfærd.

Der bliver holdt dagligt tilsyn med hvert enkelt individ, og hvis et dyr vurderes til ikke at kunne klare sig gennem vinteren på naturlig vis, bliver det taget ud af bestanden.

"Det er vigtigt at forstå, at vi genskaber en naturlig dynamik, hvor dyrebestanden svinger i takt med landskabets ressourcer. Men det sker under kontrollerede forhold, hvor der aldrig er flere dyr på arealet end fødegrundlaget kan understøtte”, forklarer Kent Olsen. 

Bag om studiet

Studietype: Studiet har anvendt GPS-data fra 2 heste og 2 stk. kvæg og vegetationsdata fra satellitter (NDVI fra Sentinel 2) til at forstå dyrenes brug af landskabet på Molslaboratoriet og den resulterende påvirkning af vegetationsudviklingen i perioden 2017-2022 

Eksterne samarbejdspartnere: 

• Postdoc Emilio Berti, German Centre for Integrative Biodiversity Research (iDiv), Leipzig, Tyskland og Institut for Biodiversity ved Friedrich-­Schiller-­Universität, Jena, Tyskland.  
• Professor Rasmus Ejrnæs, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
• Biolog, naturvejleder Morten D. D. Hansen

Der er ingen interessekonflikt

Finansiering: Carlsberg Fondet, VILLUM FONDEN, Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO), Danmarks Grundforskningsfond, 15. Juni Fonden.

Link til videnskabelig artikel: Space‐use by feral cattle and horses shapes vegetation structure in a trophic rewilding area - Kristensen - 2026 - Ecological Applications - Wiley Online Library

Kontakt: 

Adjunkt Jeppe Aagaard Kristensen
Institut for Biologi, Aarhus Universitet
29 68 34 98
jeppe.a.kristensen@bio.au.dk

Professor Jens-Christian Svenning
Institut for Biologi, Aarhus Universitet
Leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO)
28 99 23 04
svenning@bio.au.dk

Videnskabelig chef og seniorforsker, Kent Olsen
Naturhistorisk Museum Aarhus
40 27 20 30
kent@nathist.dk

Studietype: Studiet har anvendt GPS-data fra 2 heste og 2 stk. kvæg og vegetationsdata fra satellitter (NDVI fra Sentinel 2) til at forstå dyrenes brug af landskabet på Molslaboratoriet og den resulterende påvirkning af vegetationsudviklingen i perioden 2017-2022 

Eksterne samarbejdspartnere: 

Postdoc Emilio Berti, German Centre for Integrative Biodiversity Research (iDiv), Leipzig, Tyskland og Institut for Biodiversity ved Friedrich-­Schiller-­Universität, Jena, Tyskland.  

Professor Rasmus Ejrnæs, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet

Biolog, naturvejleder Morten D. D. Hansen

Der er ingen interessekonflikt