Aarhus Universitets segl

Luften er fyldt med DNA

Luftbåren DNA falder ned på jordens overflader, hvor den blandes med eksisterende DNA-rester fra områdets dyr og planter. Nyt studie understreger behovet for løbende kontrol og frasortering af luftbåren DNA, når man indsamler miljø-DNA-prøver. Samtidig åbner opdagelsen op for nye metoder til naturovervågning.

24 skåle med sterilt vand blev sat op i Mols Bjerge og på Aarhus Havn. Indholdet af DNA blev målt med jævne mellemrum over et helt døgn. Analyserne viste, at diversiteten af DNA i vandet steg, jo længere tid der gik, fordi DNA fra luften ”faldt ned” i vandet og akkumulerede over tid. Fotograf: Martin Johannesen Klepke

Luftbåren DNA falder ned på jordens overflader, hvor den blandes med eksisterende DNA-rester fra områdets dyr og planter. Nyt studie understreger behovet for løbende kontrol og frasortering af luftbåren DNA, når man indsamler miljø-DNA-prøver. Samtidig åbner opdagelsen op for nye metoder til naturovervågning.

Miljø-DNA bruges i stigende grad til at overvåge biodiversiteten i forskellige økosystemer, hvor man ved hjælp af prøver fra f.eks. vandløb og jordbund dokumenterer tilstedeværelsen af forskellige arter i området. Dermed kan forskere og myndigheder få et retvisende og aktuelt billede af biodiversiteten på en effektiv og skånsom måde, hvor naturen forstyrres så lidt som muligt.

Miljø-DNA er et voksende forskningsfelt, som løbende gør nye opdagelser, blandt andet kunne forskere fra Københavns Universitet for nyligt dokumentere, at luften i København ZOO er fyldt med DNA fra dyrene, der opholder sig i ZOO.  

Nu har forskere fra Institut for Biologi på Aarhus Universitet vist, at man også i den vilde natur kan finde luftbåren DNA, der stammer fra nærområdets fugle, fisk og insekter. Den luftbårne DNA udfordrer eksisterende miljø-DNA-metoder, idet den kan forurene miljø-DNA-prøver taget i et udvalgt økosystem. Opdagelsen har stor betydning for, hvordan forskerne skal kvalitets sikre brugen af miljø-DNA som overvågningsværktøj, når de opsætter forsøg og analyserer data.  

24 skåle med vand blev fyldt med DNA

”Vi fandt ud af, at DNA’et afspejlede arterne i nærområdet, selvom de ikke havde været i fysisk kontakt med vandet. Så det måtte komme fra luften. Skålene, der stod i Mols Bjerge, indeholdt DNA fra insekter, mens skålene fra Aarhus Havn indeholdt DNA fra fisk, ligesom vi forventede. Derudover fandt vi også DNA fra fugle og hunde,” siger Martin Johannesen Klepke, som er forfatter til det speciale om luftbåren miljø-DNA, som resultaterne er baseret på.

Forbedring af metoder til naturovervågning

Lektor Philip Francis Thomsen står i spidsen for forskningsgruppen, og han er ikke så bekymret for at det luftbårne DNA ødelægger muligheden for at bruge miljø-DNA til overvågning af biodiversitet.

”Luftbåren DNA nedbrydes formegentlig hurtigt, ligesom det sker i vand, så der vil være forholdsvist mindre luftbåren DNA fra arter, der lever længere væk. Jeg forventer dog, at vores opdagelse kan bruges til at forbedre metoderne til naturovervågning ved hjælp af miljø-DNA, da vores studie har vist, at luftbåren DNA stammer fra nærmiljøet. Men det luftbårne DNA kan samtidig også forurene andre miljøprøver som f.eks. vandprøver, og det skal vi tage højde for i vores arbejde,” siger han.

Studiet er støttet af Velux fonden og Carlsberg fonden
Læs mere weekendavisen.dk: https://www.weekendavisen.dk/2022-36/ideer/en-cocktail-af-egern-og-musvit
Læs den originale forskningsartikel som netop er publiceret i tidsskriften Environmental DNA: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/edn3.340