Forestil dig Europa for titusinder af år siden: Tætte skove, store flokke af elefanter, bison og urokser – og små grupper af mennesker bevæbnet med ild og spyd. Et nyt studie viser, at disse mennesker satte langt tydeligere spor i landskabet, end man hidtil har antaget.

Med avancerede computersimuleringer har et internationalt forskerhold med deltagere fra Aarhus Universitet, undersøgt, hvordan klima, store dyr, ild og mennesker påvirkede Europas vegetation under to varmeperioder i fortiden. Ved at sammenholde resultaterne med omfattende pollenanalyser fra de samme perioder har forskerne beregnet, hvordan de forskellige faktorer formede plantedækket.

Konklusionen er klar: Både neandertalere og de senere jæger-samlere havde en markant indflydelse på Europas vegetation – længe inden landbrugets kom til.

”Studiet giver os et nyt billede af fortiden,” fortæller Jens-Christian Svenning, professor i biologi ved Aarhus Universitet og en af forskerne bag studiet, der er gennemført i samarbejde med kolleger inden for arkæologi, geologi og økologi.

”Det blev tydeligt for os, at klimaforandringer, store planteædere og naturlige brande ikke alene kunne forklare resultaterne i pollendataene. Når vi skrev mennesket ind i ligningen – med deres ild og jagt – gav det et klart bedre match," siger Jens-Christian Svenning.

Resultaterne er netop offentliggjort i tidsskriftet PLOS One.

Mennesket fortrængte de store dyr

Forskerne har især undersøgt to varmeperioder i fortiden. Den ene er den sidste mellemistid for omkring 125.000 år siden, hvor neandertalerne var de eneste mennesker i Europa. De var ganske få – blot 50.000-70.000 individer fordelt over hele kontinentet.

Den anden periode er tiden tidligt efter den sidste istid, Mesolitikum, for 12.000-8.000 år siden. Her levede der omkring én million jæger-samlere af vores egen art, Homo sapiens. Under den sidste mellemistid husede Europa en rig og varieret stordyrsfauna med elefanter og næsehorn side om side med bisoner, urokser, heste og hjorte.

I Mesolitikum var billedet et andet: De største arter var forsvundet eller stærkt trængt tilbage – en del af det generelle tab af store dyr, som fulgte i kølvandet på Homo sapiens’ udbredelse over hele kloden.

Nyt syn på fortidsmennesket

”Simuleringerne viser, at jæger-samlere i Mesolitikum kunne have påvirket helt op til 47 pct. af fordelingen af plantetyper. Neandertaleres effekt var mindre, men stadig målbar – cirka 6 pct. af fordelingen af plantetyper og 14 pct. af arealet med hensyn til vegetationens åbenhed," siger Jens-Christian Svenning.

De menneskeskabte effekter på vegetation inkluderede både ild – træer blev brændt af - og en hidtil overset faktor: Jagten på de store planteædere.

”Neandertalerne holdt sig ikke tilbage fra at jage og nedlægge selv de kæmpemæssige elefanter. Og her taler vi altså om dyr, som vejede 13 tons. Det var også en jagt med en stærk indirekte effekt: færre græssende dyr betød mere tilgroning og dermed mere lukket vegetation. Effekten var dog begrænset, for neandertalerne var så få, at de ikke fjernede de store dyr eller deres økologiske rolle – i modsætning til Homo sapiens i senere tider," siger Jens-Christian Svenning.

Ph.d. og postdoc Anastasia Nikulina fra Leiden Universitet er førsteforfatter på studiet.

Hun vurderer, at de nye resultater giver et fornyet perspektiv på vores forfædres rolle i naturen. Reelt udfordrer det forestillingen om ’uberørt natur’ i Europa, før agerbruget kom til:

”Neandertalere og jæger-samler-folket var aktive medskabere af Europas økosystemer. Studiet stemmer overens med både etnografiske undersøgelser af nutidige jæger-samlere og arkæologiske fund, men går skridtet videre ved at dokumentere, hvor omfattende menneskers indflydelse kan have været allerede for titusinder af år siden – og altså før mennesket fandt på at dyrke jorden," siger Anastasia Nikulina.

Tværfaglig viden bag studiet

Hun fremhæver studiets styrke i kombinationen af de forskellige fagligheder; økologi, arkæologi, palynologi (viden om pollen) og udvikling af avancerede computermodeller til simulering af fortidens økosystemer.

”Dette er den første simulation, der kvantificerer, hvordan neandertalerne og de mesolitiske jæger-samlere muligvis har formet Europas landskaber. Vores tilgang har to centrale styrker: den samler et usædvanligt stort sæt nye rumlige data, der dækker hele kontinentet over tusinder af år, og den kobler simulationen med en optimeringsalgoritme fra AI. Det gjorde os i stand til at køre et stort antal scenarier og identificere de mest sandsynlige udfald," fortæller Anastasia Nikulina.

Jens-Christian Svenning supplerer:

”Computermodelleringen gjorde det muligt for os at se, at klima, store planteædere som elefanter, bisoner og hjorte og vilde brande alene ikke kan forklare de ændringer, der ses i gamle pollendata. For at forstå vegetationen dengang må vi også tage menneskers handling med i regnestykket – både de bevidste og de indirekte. Selv uden ild ændrede jæger-samlere landskabet, simpelthen fordi jeres jagt på store dyr gjorde vegetationen tættere,” siger Jens-Christian Svenning.

Til trods for det nye studie, er der fortsat huller i den fælles viden om, hvordan mennesker tidligt i historien satte præg på naturen, mener han.

Nikulina og Svenning er enige om, at det vil være interessant at udvide forskningen med computersimulering til andre tidsperioder og verdensdele. Særligt Nord- og Sydamerika og Australien er interessante, fordi der ingen forgængere var for vores art Homo sapiens der, og man derfor kan sammenligne landskaber i den nyere fortid med og helt uden menneskelig påvirkning.

”Og selvom de store modeller giver de brede linjer, er detaljerede lokale studier er helt afgørende, hvis vi skal forstå, hvordan mennesker helt konkret satte deres præg på landskabet i fortiden," siger Jens-Christian Svenning.

Bag om studiet:
Studiet blev ledet af ph.d.-studerende Anastasia Nikulina ved det arkæologiske fakultet ved Leiden Universiten som del af det netop afsluttede Marie Curie-træningsnetværket TERRANOVA. Professor Jens-Christian Svenning er også del af dette.

Finansiering:

• European Union’s Horizon 2020 research and innovation programme within the TERRANOVA project og støttet af The Liveable Planet Programme of Leiden University.
• Villum Fonden
• Danmarks Grundforskningsfond
• Danmarks Frie Forskningsfond

Læs historien i Weekendavisen fra 24. oktober 2025

Kontakt:

Professor Jens-Christian Svenning
28 99 23 04
svenning@bio.au.dk

Ph.d. Anastasia Nikulina
+31 71 527 2727
a.Nikulina @arch.leidenuniv.nl
Leiden University