Aarhus Universitets segl

Ny DNA-forskning i 100 år gamle bier og deres pollen

Lektor Philip Francis Thomsen har netop modtaget den prestigefyldte Sapere Aude bevilling på 6 mio. kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Med udgangspunkt i DNA-spor på insekter op til 100 år gamle vil han undersøge, hvordan tilbagegangen i blomster kan have påvirket bier og sommerfugle.  

Foto: Morten Laursen.

Et hurtigt blik på den danske rødliste viser, at mange insektarter er i tilbagegang, men vi mangler stadig viden om mønstre og årsager. Philip Francis Thomsen vil nu give sit bidrag til forskningsområdet. Han har netop modtaget en Sapere Aude bevilling på 6 mio. kroner til sit projekt, som på en ny måde skal undersøge sammenhænge mellem bestanden af planter og bestøvende insekter som fx sommerfugle og bier.  

eDNA-metoden giver nye muligheder

I sit projekt vil han bruge en særlig metode, som han selv har været med til at udvikle. Metoden hedder miljøDNA (eDNA), og med den kan han finde DNA-spor overalt i verden. Det giver ham mulighed for at kortlægge hvilke blomster, insekterne har besøgt.

 "Vi afsætter alle en lille bid DNA, når vi bevæger os rundt i landskabet. Det gør insekterne også. Når en bi flyver rundt, afsætter den små stykker DNA, hver gang den besøger en blomst. Så vi kan tage en blomst og afdække, hvilke insekter, der har besøgt den. Ligeledes kan vi finde DNA fra blomsternes pollen på biens ben og pels," siger Philip Francis Thomsen.

DNA-spor på insekter fra museer

Mange eksemplarer af uddøde og truede insektarter er bevaret på danske museer, hvor de er blevet katalogiseret med vigtig information om, hvor og hvornår de er fanget. Desuden hænger der stadig pollen fast på insekterne - pollen som stammer fra blomsterbesøg foretaget inden dyrene blev indsamlet. Ved hjælp af eDNA metoden vil han undersøge DNA-spor på disse pollen, der er op til 100 år gamle. Ved at studere flere individer af de samme insektarter indsamlet gennem mange år, får han vigtig viden om hvilke blomster insekterne har besøgt, og om deres fødesøgning har ændret sig over tid.

Truede insektarter kan skyldes tilbagegang af planter

Herefter vil han lave en kortlægning af, hvordan udbredelsen af bestemte plantearter har ændret sig, og sammenligne det med bestøvernes anvendelse af blomsterressourcer gennem tiden. På den måde kan han undersøge, hvordan ændringer i floraen potentielt har bidraget til insekternes tilbagegang.

eDNA metoden i nutiden

Den sidste del af projektet går ud på at undersøge forskellige insekters blomsterbesøg i nutidens naturtyper. Ved at vælge levesteder med forskellige sammensætninger af plantearter, er det muligt at undersøge de mange forskellige insekters samspil med planterne.   

"Der har været meget fokus på bier som bestøvere, men noget tyder på at også mange andre insekter som fluer og biller kan transportere pollen rundt, og her er eDNA metoden oplagt at bruge" siger Philip Francis Thomsen, der forventer at projektet på lang sigt også kan bidrage med nogle bedre metoder i naturovervågningen.

Læs mere

Læs portræt af Philip Francis Thomsen hos Danmarks Frie Forskningsfond

Se Philip Francis Thomsens personlige hjemmeside på au.dk