Aarhus Universitets segl

Zombie-bakterier bygger videre efter døden

Forskere fra Aarhus Universitet har opdaget, at bakterier kan fortsætte med at fremstille DNA, efter at de er døde. Og de har fundet en måde at bestemme, hvad der bliver produceret. Opdagelsen kan på sigt få betydning for udviklingen af nye biologiske materialer.

Gabriel Antonio Minero i laboratoriet, hvor han illustrerer forsøget med hjemmesyede og -byggede elementer: Det orange tøjdyr er DNA, det blå er en bakteriofag, LEGO-blomsten forestiller de blomsterlignende strukturer af krystalliseret DNA. Men hvor er så zombiebakterierne? De er gemt i prøven af biofilm under mikroskopet lige ved siden af ham, hvor de er i fuld gang med at skabe de DNA-strukturer, der ligner blomster. Foto: Peter F. Gammelby, AU
Illustrationen, som udgør hele bagsiden af Angewandte Chemie, viser, hvordan bakteriofager – virus, der angriber bakterier – kan sætte gang i produktionen af nyt DNA i en biofilm: De blå bakterier er levende, mens de grønne er døde uden at være blevet til zombier. De lyserøde, stigelignende strukturer forestiller døde »zombiebakterier«, der danner særlige DNA-strukturer, kaldet G-quadruplexer. Den røde cirkel viser en bakteriofag, som kan ligge i dvale inde i en bakterie. Når den aktiveres, kan den få bakteriecellen til at sprænges og frigive enzymer, som fortsætter DNA-produktionen uden for cellen. Nederst til højre ses, hvordan et enzym (lyseblåt) kopierer en kunstigt fremstillet DNA-ring igen og igen. Derved dannes lange DNA-kæder (røde) med G-quadruplexer (lyserøde), som kan samle sig i de røde, blomsterlignende strukturer i biofilmen og give den nye kemiske egenskaber. Dele af illustrationen er fremstillet med BioRender. Foto: Gabriel Antonio Minero / Angewandte Chemie
...og her er en af de røde blomster-lignende strukturer, fotograferet gennem et mikroskop. Den er dannet i en biofilm af bakterien Shewanella oneidensis. Foto: Gabriel Antonio Minero / Angewandte Chemie

Halloween er lige om hjørnet, og forskere fra Aarhus Universitet har fundet noget, der kunne høre hjemme i en gyserfilm: Bakterier, der fortsætter med at producere DNA, efter at de er døde.

Eller rettere: Deres efterladte maskineri fortsætter arbejdet. Og bag det hele står nogle virus, som både slår bakterierne ihjel og leverer en del af udstyret.

Forskerne har ovenikøbet fundet ud af, hvordan de kan få bakteriernes »zombie-fabrikker« til at fremstille DNA efter en bestemt opskrift. 

De har offentliggjort både opdagelsen og metoden i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Angewandte Chemie. 

Virus i soveposition

Bakterier lever ofte i fællesskaber, som kaldes biofilm. De er omgivet af en klæbrig masse, der blandt andet indeholder DNA. Den fungerer som byggemateriale og beskyttelse – for eksempel i den belægning, vi børster af tænderne.

Mange bakterier bærer også rundt på såkaldte bakteriofager – virus, som kun angriber bakterier. Nogle bakteriofager kan ligge i dvale som en del af bakteriens arvemateriale.

Forskerne udsatte to bakteriearter, Shewanella oneidensis og Bacillus subtilis, for næringsmangel. Det fik nogle af de sovende virus til at vågne og formere sig. Til sidst sprængte de bakteriecellerne.

Så skulle man tro, at alt arbejde var indstillet.

Men da cellerne gik i stykker, slap både byggesten til DNA og særlige enzymer fri. Og enzymerne fortsatte med at fremstille DNA uden for de døde bakterier – ude i biofilmen.

»På en måde fortsætter livet efter bakteriens død,« siger studiets førsteforfatter, adjunkt Gabriel Antonio Minero fra Institut for Biologi på Aarhus Universitet.

Blomster fra de døde

For at finde ud af, om de virkelig så nyt DNA – og ikke bare rester fra de sprængte celler – tilførte forskerne bakteriekulturerne en lille, kunstigt fremstillet ring af DNA.

Ringen fungerede som en opskrift, som enzymerne kunne kopiere igen og igen. Det nye DNA havde en særlig struktur, der kunne afsløres med fluorescerende farvestoffer.

I mikroskopet samlede DNA'et sig med andre stoffer til former, der lignede blomster hos den ene bakterieart og lange tråde hos den anden. Og når forskerne brugte en bakteriestamme, der manglede de relevante virus, kom der ingen produktion af det særlige DNA.

Gabriel Antonio Minero kalder bakteriofagerne for nanoarkitekter. For selv om de slår nogle af bakterierne ihjel, leverer de samtidig en del af det molekylære maskineri, der gør det muligt at bygge videre på bakteriefilmen.

Zombier med særlige evner

Og forskerne har ikke bare fået de døde bakteriers maskineri til at producere DNA. De har også fundet ud af at ændre opskriften og dermed bestemme, hvilken type DNA, maskineriet fremstiller.

»Det vigtigste for mig er, at vi kan kapre processen,« fortæller Gabriel Antonio Minero.

Forskerne fik blandt andet zombie-fabrikkerne til at fremstille såkaldte G-quadruplexer. Det er DNA, som folder sig i særlige strukturer, der kan binde andre molekyler og fungere som en slags enzymer, der får bestemte kemiske reaktioner til at gå hurtigere.

Gabriel Antonio Minero sammenligner det med at give zombierne en rustning eller et våben, der udstyrer bakteriefilmen med nye egenskaber.

Rustningen er ganske vist ikke dokumenteret at kunne stoppe antibiotika eller andre angreb. Men forskerne har påvist, at det særlige DNA kan fungere som en katalysator og ændre bakteriefilmens elektriske egenskaber.

En evolutionær gåde

Opdagelsen rejser også et interessant spørgsmål: Hvorfor har nogle bakterier virus liggende i dvale i deres arvemateriale?

Er det tilfældigheder, der gør, at bakteriofagerne kan bidrage til at bygge videre på bakteriernes fællesskab, efter at de har slået nogle af medlemmerne ihjel? Eller har samspillet udviklet sig, fordi det under visse forhold giver bakterierne en fordel?

Det kan forskerne endnu ikke svare på.

Hvad kan zombierne bruges til?

Opdagelsen åbner nogle interessante muligheder. For DNA er ikke kun en opskrift på liv. Det kan også have kemiske egenskaber, som gør det anvendeligt til andre formål.

Det kan blandt andet være interessant inden for miljøteknologi, hvor man i forvejen forsøger at udnytte bakterier til spildevandsrensning og produktion af bioenergi.

På længere sigt forestiller Gabriel Antonio Minero sig, at man kan programmere bakteriernes DNA-produktion til at fremstille forskellige materialer, som kan hjælpe med at nedbryde forurenende stoffer. I stedet for at fremstille de biologiske materialer på en fabrik kunne man måske få bakterierne til at producere dem dér, hvor de skal bruges.

Men der er et stykke vej endnu.

Forsøgene er foretaget i laboratoriet med to bakteriearter og DNA-opskrifter, som forskerne selv har tilført. 

De har vist, at de kan styre, hvilket DNA der dannes, og give det bestemte kemiske egenskaber. De har endnu ikke vist, at teknologien kan rense forurenet vand eller forbedre den praktiske produktion af bioenergi.

Studiet rejser således mange nye spørgsmål og perspektiver, som forskerne kan kaste sig over.

Og skulle du nu få den tanke, at bakterier i biofilm er så godt beskyttede, at de reelt er udødelige, så må du tænke om igen: 

Bakterierne er faktisk døde. Det er blot noget af deres maskineri, der ikke har fået beskeden.


FAKTA: De to bakterier i forsøget

Shewanella oneidensis lever blandt andet i vand og bundaflejringer. Den har en usædvanlig evne til at overføre elektroner til omgivelserne og er derfor interessant i forskning i blandt andet mikrobielle brændselsceller, hvor bakterier bruges til at producere elektricitet.

Bacillus subtilis er en almindelig jordbakterie, som blandt andet bruges i industrien til at fremstille enzymer og andre proteiner. Den er også en meget anvendt forsøgsorganisme i mikrobiologisk forskning.

Begge arter kan danne biofilm – fællesskaber af bakterier, der er omgivet af en beskyttende, klæbrig masse.

 

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

 
FinansieringVillum Fonden, Danmarks Frie Forskningsfond, Carlsbergfondet, Horizon Europe
Læs mereDen videnskabelige artikel i Angewandte Chemie Prophage Activation Triggers Extracellular Synthesis of DNA in Bacterial Biofilms via Rolling Circle Replication  
KontaktGabriel Antonio Minero
Adjunkt, Institut for Biologi – Mikrobiologi
Mail: antonio.minero@bio.au.dk 
Mobil: 5020 7612