Aarhus Universitets forskningsskib, AURORA, er et multifunktionelt forskningsskib med vægt på fleksibilitet i indretning, udrustning og arbejdsopgaver.
Der er i designet af fartøjet arbejdet intensivt med at reducere støj både i skibet og i vandet. Propellerne fra Hundested er specialdesignede til seismiske opgaver og til det nye fartøj. Alle motorer og gear er opsat på støj- og vibrationsdæmpende gummifødder, og gearet er udvalgt på baggrund af støjprofilen. Apteringen er konstrueret med særligt støjreducerede paneler og beklædninger i alle rum med henblik på at holde lydniveauet under søfartsstyrelsens anbefalede niveau.
For yderligere at øge komforten er skibet udrustet med en rulledæmpningstank og en bulb-stævn.
Agterdækket har et total areal på 75 m2 og strækker sig ind i wetlab (25 m2) gennem en rulleport uden karmhøjde. Agterdæk og wetlab er dækket af et 0.5*0.5 m bolt-grid. I dette grid kan udstyr såsom spil, kraner og containere fastspændes således at placeringen kan optimeres til den enkelte opgave. Brugerne har således mulighed for at medbringe og montere eget udstyr.
Tørlaboratoriet er på 16 m2 og indeholder bl.a. et stinkskab. AU har desuden over en isotop certificeret laboratorie container, som vil kunne udvide laboratoriekapaciteten hvis det ønskes.
Messen (30 m2) er skibets primære opholdsrum og kan desuden fungere som undervisningslokale med smartboard.
I styrehuset er der indrettet et survey-område hvorfra bl.a. CTD, ROV og seismiske operationer kan styres. Herfra er der god kontakt med navigatøren og udsyn til mandskabet på dækket. På styrehustaget er der 8 meter over vandlinjen indrettet en afskærmet observationspost med adgang til navigationsdata og skibets internet.
Skibet har været under planlægning siden 2007, men den konkrete planlægning og indretning tog først rigtig fart i 2009, da pengene til skibet blev fundet. Aurora blev officielt døbt og taget i drift den 25. april 2014.
Skibet var, da det blev bygget, det første danske forskningsskib, der var bygget i mere end 30 år, og det kommer ikke kun Aarhus-forskere til gode. Hele det marine forskningsmiljø har nemlig mulighed for at leje skibet til ekspeditioner.
AURORA er bygget på A/S Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri, som har specialiseret sig i både højteknologiske skibe og i traditionelle træfartøjer, og var færdigt i marts 2014.
Skibet er godkendt til et fartsområde indenfor Nordsøen øst for 3 grader Øst og syd for 62 grader Nord og i Østersøen.
Inboard profile
Main deck
Forskningsskibet RV AURORA og dets besætning har haft et travlt og spændende 2016. Året blev præget af længerevarende togter, som stiller særlige krav til skibet, mandskabet og de mange forskere, der deltager. Tyve døgn på begrænset plads med stramme forskningsplaner og vejrforhold, hvor man bogstavelig talt bliver rystet godt sammen, kan være en udfordring. Skibet og besætningen har klaret enhver udfordring på fornemste vis.
RV AURORA var også i 2016 rammen om en række offentlige arrangementer og formidlingsaktiviteter både i Aarhus og i de mange andre byer, skibet besøgte. Skibsgruppen prioriterer at vise dansk havforskning frem for alle interesserede. Desuden at formidle den viden, forskerne genererer, og om hvordan ny viden bruges til at løse en række af de store miljø- og samfundsproblemer. Intet sted kan fortællinger fra forskningens verden gøres mere nærværende end på dækket af et moderne forskningsskib.
I løbet af 2016 har der været en særlig indsats fra skippers og besætningens side for at udbrede kendskabet til RV AURORA og dets faciliteter. Mange forskere og undervisere fra forskellige institutter på Aarhus Universitet og andre videregående uddannelser har været inviteret ombord til rundvisning og efterfølgende samtaler i messen. Det har allerede ledt til spændende samarbejder og projektansøgninger med bl.a. Aarhus Maskinmesterskole, Institut for Ingeniørvidenskab, Ingeniørhøjskolen og Marinarkæologi. Det er med til at sikre RV AURORAs position som en fælles facilitet på Aarhus Universitet. Tak til alle for et godt 2016 og på gensyn i 2017.
På vegne af RV AURORA, besætning og skibsgruppen
Peter Grønkjær, Lektor
2015 var det første år med RV AURORA i normal drift. Et år med masser af aktivite-ter, der til fulde udnyttede skibets mange funktioner og muligheder. Der er blevet indsamlet hydrografiske data, bundprøver, plankton og sedimentkerner, der er blevet lyttet til marsvin og seismiske signaler fra bunden og der er blevet under-vist, fortalt og forklaret om havet og havforskning til tusindvis af besøgende.
Både besætning og skibsgruppe har høstet en mængde værdifuld erfaring med både den praktiske drift og med planlægningen af skibets aktiviteter. Og vi blev bekræftet i at AURORA er det helt rigtige multifunktionelle forskningsskib.
Økonomien er solid og interessen i at booke skibet fremover er stor. Vi kan derfor med sindsro se frem til at AURORA i fremtiden vil være sikkert, funktionelt og up-to-date med hensyn til forskningsudstyr og kapaciteter.
Med denne årsberetning siger vi tak for et fantastisk 2015 og på gensyn til de mange gæster, forskere og kolleger, der var en del af RV AURORAs mange aktiviteter i det forgangne år.
På vegne af RV AURORA, besætning og skibsgruppen
Peter Grønkjær, Lektor
Forskningsprojekt undersøger forekomsten af fiskelarver fra AURORA i foråret 2021.
Forårs gydning i Kattegat sker i takt med forårsopblomstringen af alger og vandlopper, der sikrer rigeligt med føde og gode forhold til fiskenes afkom. Æg og larver fra mange fiskearter kan findes i flydende rundt i Kattegat; men siden dette havområde er stærkt påvirket af vandtransport mellem Nord- og Østersøen, er det kompliceret at identificere præcis hvor, hvornår og hvilke arter der gyder inde i Kattegat, samt hvor stor en del af afkommet der driver ind udefra.
Fordelt ud over foråret 2021 gennemførte RS Aurora fem tre-dags forskningstogt, med fokus på at belyse forårsgydningen i Kattegat. Indsamling af fiskelarver skete på 15 stationer, fordelt ud over hele Kattegat, for at give et komplet overblik over havområdet. Ved brug af CTD og træk med vertikale net, indsamlede vi data om hvordan salinitet, temperatur, fluroscence og zooplankton sammensætning varierede med vanddybden. Multinet trawling muliggjorde indsamlingen foregå ved flere forskellige dybder, hvor op mod 9 finmaskede net kunne anvendes ved deres dybde. Ved brug af disse metoder var det muligt at indsamle fiskelarver ved specifikke dybder relateret til haloklinen. Haloklinen, er et relativt lille vandlag hvor der sker en stor ændring i salinitet, og er generelt hvad der adskiller Nord og Østersø vandet i vandsøjlen i Kattegat. Ved at tage prøver i specifikke vandmasser, kan vi forudsige hvilken generel retning de indsamlede fiskelarver har drevet; såsom syd fra Nordsøen eller nord på fra Østersøen.
Fiskelarve indsamling er en del af Kris-Emil Mose Jørgensens PhD projekt.
Anvendte metoder og udstyr:
Projektet samler geofysik og geokemiske analyser af sediment fra AURORA i foråret 2020.
North Sea Wrecks projektet er et EU Interreg North Sea Region finansieret forskningsprojekt, der har til formål at undersøge risikoen fra vrag og ammunition i Nordsøen. Forskningskonsortiet består af partnere fra lande omkring Nordsøen herunder Tyskland, Holland, Belgien og Norge samt Danmark hvor Institut for Geoscience, Aarhus Universitet er med.
Projektet tager udgangspunkt i Nordsøen som et Blue Growth område for vindenergi, marine råstoffer, transport og fiskeri samt rekreative aktiviteter langs kysterne. I forbindelse med sådanne aktiviteter og for at sikre en bæredygtig udvikling af Nordsøen, er det vigtigt at forstå risikoen fra de mange vrag og bomber, der er blevet efterladt i Nordsøen under de to verdenskrige. En stor del af North Sea Wrecks projektet handler derfor om at indsamle nye data fra udvalgte vrag, som kan bruges til belyse hvor stor risikoen er og til at udvikle et risikovurderingsværktøj der bliver tilgængeligt for alle aktører i Nordsøen.
I foråret 2020 sejlede Institut for Geoscience ud med forskningsskibet Aurora til to vrag i Nordsøen. Her blev der indsamlet bundprøver og geofysiske data med både det fastmonterede akustiske udstyr på Aurora og med udstyr fra SeisLab Aarhus, der blev trukket efter skibet. Ud fra multibeam bathymetri skanninger og side scan sonar data har vi opstillet modeller af de to undersøgte vrag og sedimentationsforholdene omkring disse. De nye data og resultater kommer til at indgå i risikovurderingsværktøjet. Projektet varer til Oktober 2022.
Kontakt: Katrine Juul Andresen
Østersøen 30. maj – 8. juni 2016
Togtleder: Hans Røy
Center for Geomikrobiologi stod i juni 2016 i spidsen for et konsortium med deltagere fra Danmark, Tyskland og USA, der skulle undersøge omsætningen af metan i havbunden øst for Bornholm. Geokemien i området er kendt efter kortlægningstogter udført i 2014-15, så på dette togt var vi i stand til at gennemføre radio-tracer-eksperimenter og gemme RNA og DNA fra udvalgte sedimentlag direkte ombord på RV AURORA.
Kattegat, Bælthavet, Øresund og Vestlige Østersø, 4. - 24. juli 2016
Togtledere: Signe Sveegaard og Jonas Teilmann
SCANS-III (Small Cetaceans in European Atlantic waters and the North Sea) var en fælleseuropæisk optælling af hvaler fra både skib og fly. Optællingen er tidligere foretaget i 1994 og 2005 med det formål at estimere antal og udbredelse af hvaler samt bestandsændringer over tid. I danske farvande observeres hovedsageligt marsvin, og RV AURORA skulle dække Kattegat, Bælthavet, Øresund og den vestlige Østersø. Ombord på RV AURORA foregik hvalobservationerne fra en specialfremstillet observationspost foran broen. Resultaterne viste, at marsvinebestanden i området er rimelig stabil, og at den efter et fald i 2005 nu er oppe på samme niveau som i 1994.
Aarhus Bugt
Togtleder: Per Trinhammer
I december 2015 fik Institut for Geoscience en bevilling til indkøb af et nyt 3D seismisk system. Den basale del af systemet er købt gennem Geometrics (mere info på www.pcable.com). I tæt samarbejde med dette firma ville vi forsøge at forbedre flere dele af deres setup. Det resulterede i flere testtogter, hvor Geometrics deltog i det første. Den første test viste, at vi kunne finde væsentligt bedre løsninger end de oprindeligt valgte. Efterfølgende er der i løbet af 2016 blevet sejlet korte testture, så vi ved udgangen af 2016 har et system, som er klar til de to første, og afgørende, togter i maj 2017.
RV AURORA har gennem hele 2016 lagt dæk til et hav af videbegærlige publikummer.
Forskningsskibet er fast base for hele Aarhus Universitets aktiviteter gennem fire dage på Folkemødet på Bornholm. Under Aarhus Festuge lagde RV AURORA også i år dæk til arrangementet ’Spørg Aarhus Universitet’, hvor seks forskere svarede på spørgsmål fra publikum. Eventet, som var en folkelig succes, blev transmitteret på TV2. Gymnasieklasser fra Aarhus og Silkeborg var i løbet af Aarhus Festuge på besøg på RV AURORA, hvor de blev præsenteret for nye, spændende undervisningsforløb.
Nordsøen, 7. - 24. august 2016
Togtledere: Signe Sveegaard & Jeppe Dalgaard Balle
DEPONS-projektet havde til formål at studere fordelingen af marsvin, og hvorvidt deres udbredelse og adfærd bestemmes af de fiskearter, der udgør deres vigtigste fødekilde. Ved hjælp af stationære lytteposter (C-PODS) og hydrofonkabler, der blev slæbt efter RV AURORA, lyttede vi efter marsvinenes karakteristiske kliklyde samtidig med, at vi ved hjælp af avanceret ekkolodudstyr og trawlfiskeri opmålte de enkelte fiskestimers størrelse og sammensætning. Resultaterne skal bruges til at forbedre vores viden om marsvinenes adfærd og bruges i en større model, der kan beskrive den menneskelige påvirkning af marsvinene.
Skagerrak, 2. - 9. april 2016
Togtleder: Peter Grønkjær
Med projektet DeepFuncEcol var RV AURORA på et syv-dages togt i Skagerrak. Formålet var at undersøge ændringer i faunaens struktur og fødekilder fra lavt vand til de dybeste dele i Norske Rende, hvor der er mere end 700 meter til bunden. Hydrografien blev undersøgt med CTD og ScanFish III, tilførsel og karakteristik af organisk materiale blev undersøgt med sedimentfælder og bundhenter, og faunaen blev indsamlet med box-corer, bundtrawl, pelagisk trawl og MultiNet. Togtet har bidraget med vigtig ny viden om faunaen i de dybeste dele af danske farvande.
Århus Bugt, 1. - 5. oktober 2016
Togtleder: Torben Vang
Som en del af Marin økologi kurset skal de studerende udføre en undersøgelse, hvor biomassen af fisk i et afgrænset område af Aarhus Bugt vurderes ved hjælp af standardiserede trawltræk. De studerende lærer at analysere fangsten. De laver også en fødeundersøgelse for at vurdere overlappet i diæt mellem de mest almindelige fladfisk i bugten. Formålet med togtet er at give de studerende indsigt i, hvordan grundlaget for bestandsanalyser, og i sidste ende forvaltningsredskaber såsom fiskekvoter, bliver til.
Vejle Fjord, 9.-11. februar 2015
Togtleder: Egon Nørmark
Som forundersøgelse til en eventuel ny Vejlefjordbro indsamlede Institut for Geo-science højopløselige seismiske data i Vejle Fjord for Vejdirektoratet for at tolke på beskaffenheden af havbunden.
Kattegat, 19.-24. oktober 2015
Togtleder: Egon Nørmark
32 studerende fik undervisning i Bassin Refleksionsseismik under sejllads mellem Sjælland, Samsø og Fyn, hvor der blev studeret strukturel geologisk tolkning ved hjælp af refleksionsseismik med airgun og sparker som kilde. Efter togtet oparbejdede de studerende på kurset de mange data.
Østersøen, 15.-17. juni 2015
Togtleder: Hans Røy
Center for Geomikrobiologi besøgte Bornholmsbassinet for andet år i træk for at studere metankredsløbet i det dybe og iltfattige område nordøst for Christiansø. Til dette formål blev der taget en række lange sedimentkerner fra de øverste 10 meter af havbunden. Togtet var en forberedelse til et kommende togt i 2016 hvor AURORA vil vende tilbage til de samme positioner med et internationalt hold af forskere fra USA, Tyskland, England og Danmark.
AURORA har gennem hele 2015 lagt dæk til et hav af videbegærlige publikummer. På Folkemødet på Bornholm i juni var der mere end 6000 gæster på en enkelt dag, hvor temaet var “Opdag Havet”. Under Aarhus Festuge i september var der åbent hus, hvor forskere viste, hvad de lavede ombord på AURORA. To aftener i træk var der fuldt hus til arrangementet “Spørg en forsker”, hvor forskere fra Aarhus Univer-sitet svarede på spørgsmål fra publikum. Eventen blev til en TV-udsendelse på TV2-Østjylland. I slutningen af oktober og begyndelsen af november var AURORA krumtappen i ekspeditionen “Det sejlende Universitet”, hvor skibet og forskere besøgte en række gymnasieskoler i Østjylland og havde syv intensive undervisningsdage for ca. 250 elever.
De indre danske farvande, 7.-19. april 2015
Togtleder: Morten Holtegaard Nielsen
‘Intern hydraulisk kontrol’ forekommer, når lagdelte vandmasser presses gennem en brat indsnævring som f.eks. i den dybe Østerrende mellem Sprogø og Halsskov. Fænomenet giver en kraftig blanding mellem de øvre og nedre vandmasser. På togtet fandt vi to og muligvis yderligere hele tre steder i Storebælt, hvor ‘intern hydraulisk kontrol’ forekommer. Dette tyder på, at hydraulisk kontrol er den primære kilde til blandingen mellem vandmasserne og dermed økosystemet i de danske farvande. Togtet omfattede både fysiske og biologiske undersøgelser, bl.a. ved skibets Scanfish, som til togtet var udstyret med en DVL (en akustisk strøm måler) og en række fluorometer.
Skagerrak og Kattegat, 24.-28. august 2015
Togtledere: Sofia Ribeiro og Kaarina Weckström
OUTFLOW-projektet skal rekonstruere
Dette skal lede til en rekonstruktion af holocene klimaforandringer i det sydlige Skandinavien med særligt fokus på nedbør og den hydrografiske respons i Østersøen. OUTFLOW-togtet indsamlede vandprøver og CTD data, samt sedimentkerner ved hjælp af Rumohr Lot og gravity corer i de kystnære havområder nord for Gøteborg.
De indre danske farvande, 20.-26. april 2015
Togtleder: Jørgen L.S. Hansen
Som en del af det danske miljøovervågningsprogram, NOVA NA, bliver der indsamlet bundfaunaprøver fra 22 stationer i de indre danske farvande. Stationerne er blevet besøgt siden 1994. På 8 af de 22 stationer tog C.G.J. Petersen også prøver i 1911-1913. Når prøverne tages på de samme stationer år efter år, kan man følge med i, hvordan havbundens faunasamfund ændrer sig over tid og dermed vurdere havbundens miljø- og naturtilstand. Med AURORAs nye multibeam udstyr kan man samtidigt opmåle bunden, så man ved hvordan bunden ser ud præcis der, hvor prøverne bliver taget. Man kan eksempelvis tydeligt se om bunden er blevet trawlet.
Århus Bugt, 4.-15. maj 2015
Togtleder: Rasmus Buchanan
Som en del af invertebrat zoologi-kurset på 3. semester kommer alle biologistuderende på et tre timers togt på Aarhus Bugt. Turen går til Gissels Grund, hvor der skrabes efter bund dyr som derefter bestemmes og placeres i det taksonomiske system. Togterne giver ca. 140 studerende indblik i havbundens dyreliv, indsamlingsmetoder og miljøtilstanden i et kystnært, humant påvirket havområde.
