Det lå ikke i kortene, at Leander Hessner og Happylan Natkunarajah skulle gå iværksættervejen, da de startede på uddannelsen i biologi. Men efter et kursus i bioentrepreneurship greb de muligheden for at arbejde videre med deres virksomhedsidé om produktion af bæredygtigt hønsefoder.

Strandkrabber gør virksomheden bæredygtig

Virksomheden kalder de ”Decameal” sammensat af de to engelske ord Decapoda (Tibenede krebsdyr) og meal (måltid). Målet er at bruge danske strandkrabber som proteinkilde i foderet i stedet for soja og på den måde skabe et mere bæredygtigt foder til æglæggende høns.

”For hver gang en fisker tømmer tejner og ruser for at skaffe hummere og fladfisk, må han ofte smide flere hundrede kg strandkrabber tilbage i havet. Decameal aftager den allerede eksisterende bifangst af strandkrabber og bruger dem i produktionen,” siger Leander Hessner.

Virksomhedens grønne visioner

Generelt er det de grønne visioner, der er styrende for virksomhedens fremdrift.

” Vi har valgt kun at bruge bifangst og kun fra Danmark indtil videre. Det giver selvfølgelig logistiske udfordringer, men vi vil ikke risikere at ødelægge biodiversiteten via kommercielt fiskeri. Det giver heller ingen mening, at vi skal importere 1,6 millioner tons soja fra andre lande, når vi har gode alternativer herhjemme,” siger Leander Hessner.

Projektet ønsker at gavne livet i havet. Strandkrabber er en hjemmehørende art, men den er nu så talrig at den udgør en alvorlig belastning for havets økosystem. Forurening og overfiskeri betyder, at de fisk, der normalt ville spise strandkrabberne, er stort set forsvundet.

”Strandkrabberne er meget hårdføre og kan klare de fleste vilkår, og fordi de fleste af krabbens naturlige fjender er forsvundet, har de overtaget mange havområder og belaster økosystemet på en uheldig måde. De ødelægger vigtige habitater for andre arter når de rydder muslingebanker eller spiser skud fra ålegræs, og de reducerer de kommercielt vigtige fiskebestande når de spiser fiskeæg og larver. Vi ønsker ikke at fjerne strandkrabberne, men deres antal skal reduceres til et mindre belastende niveau og dermed genskabe balancen i havet,” siger Leander Hessner.

Mikrolegat og pitch-konkurrence gav det sidste skub

”Hverken Happy eller jeg havde tænkt at vi skulle være selvstændige, men det er planen nu. Første skridt var at skrabe nogle penge sammen, så vi kunne købe produktionsudstyr. Efter vejledning fra vores lærere på kurset ansøgte vi om et verdensmålsmikrolegat fra Fonden for Entreprenørskab og vi fik 15.000 kroner. I  efteråret 2021 vandt vi Kamstrup Pitch Competition som har tilført yderligere 30.000 kroner til projektet,” siger Leander Hessner.

De to iværksættere er i øjeblikket i fuld sving med at teste produktionsmetoder, analysere næringsindhold og undersøge mulighederne for opskalering. De har lavet en aftale med en lokal minkavler om brug af lokaler, hvor det til tider ildelugtende foder produceres, hvorefter de sender foderprøver til Eurofins laboratorier, der analyserer prøverne for mineraler, aminosyrer og proteiner.

Decameal er også blevet en del af AU’s iværksætterhus ”The Kitchen”. Her har de fået tilknyttet en rådgiver, som giver dem værdifulde tips og tricks.

Iværksætterkursus for biologer satte det hele i gang

Bioentrepreneurship-kurset på Institut for Biologi gav en basal indføring i teori om iværksætteri men derudover havde kurset meget frie rammer for hvad de studerende valgte at arbejde med. Det eneste krav var, at det skulle være forbundet med FN’s verdensmål. Hurtigt blev Leander Hessner og Happylan Natkunarajah fanget af emnet og investerede mange timer i det.

”Jeg var ekstremt skeptisk overfor teorien i starten. Jeg synes, at det var noget bullshit. Men meget af det giver god mening nu, for når man kommer ud og snakker med virksomheder og business angels og investorer, så bruger de tingene aktivt. Kurset gav os også rigtig god pitch træning, som vi prøvede i forskellige rammer og med god sparring, ” siger Leander Hessner.

Read more: Bio-Entrepreneurship (au.dk)