Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Besøgsservice for gymnasier

Besøgsservice på Biologi er et tilbud rettet mod ungdomsuddannelserne (stx, htx, hf), men alle er velkomne til at kontakte os. Vi tilbyder en række faglige arrangementer med foredrag og øvelser, der kan bruges som undervisning og inspiration i biologi. Arrangementerne giver en mulighed for at få et indblik i den forskning der arbejdes med på Institut for Biologi. Det er muligt at kombinere et besøg på biologi-uddannelsen med besøg på andre naturvidenskabelige fag. Dette kan du læse mere om på hjemmesiden Gymnasieportalen.

Arrangementer

Foredrag og øvelser: Et typisk arrangement indledes med en introduktion til Institut for Biologi og biologistudiet (varighed 30-45 minutter) og efterfølges af et foredrag eller øvelse (1-2 timer). Foredragene afholdes af forskere og forskerstuderende, der er unge studerende med 4-8 års studier bag sig. Foredragets længde og faglige niveau aftales mellem underviser og den aktuelle foredragsholder. Ph.d. studerende vil ofte have mulighed for at komme ud på gymnasiet og holde foredraget der, mens de fastansatte videnskabelige medarbejdere fortrinsvis holder foredraget på Universitetet. Øvelser foregår på universitetet.

I nogle tilfælde vil der være mulighed for at arrangere rundvisning på forskningslaboratorier eller man kan se nogle af de eksperimenter, der arbejdes med på Biologi. Vi kan endvidere tilbyde at bakke op omkring faglige forløb på gymnasierne f.eks. i form af en samtale med henblik på inspiration og informationssøgning.

For at kunne bevare tilbuddet om bioformidling fremadrettet, er vi desværre nødsaget til at indføre en delvis brugerbetaling for udgifter i forbindelse med formidlingsaktiviteter i form af øvelser. Som udgangspunkt vil en øvelse faktureres med  1000 Kr.

Se praktiske informationer for arrangementer og udfyld venligst vores evalueringsskema efter arrangementet her:

Du kan se vores udvalg af Øvelser og Foredrag nedenfor:

Øvelser

Kabelbakterier

Respiration er en biologisk forbrændingsproces, hvor elektroner overføres fra føde til ilt. Normalt løber denne elektriske strøm over nogle få nanometer, men kabelbakterier laver ledninger, som kan føre strømmen over flere centimeter. Disse lange, flercellede bakterier kan derfor omsætte føde i et iltfrit miljø, hvis bare den ene ende er i kontakt med ilt. Forskellige arter af kabelbakterier er udbredte i bunden af havet og de ferske vande, hvor de kan have markante økologiske effekter. Deres unikke biologiske ledninger og metabolisme er også interessante for udviklingen af bioelektronik. Både i laboratoriet og i felten er kabelbakterier relativt nemme at studere. Alt efter elevernes formål og forudsætninger kan vægten lægges på biologi, fysik, kemi, molekylærbiologi, eller bioteknologi og på den praktiske side kan inddrages prøvetagning i felten, mikroskoper, sensorer, dyrkning, og demonstration af avancerede metoder. Et arrangement vil typisk være øvelse og foredrag på universitetet med noget forberedelse hjemmefra. Se mere om den aktuelle forskning i kabelbakterier her: www.cem.au.dk

kontaktpersoner: Lars Peter Nielsen

Mendels love og koblede gener i Drosophila melanogaster

Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Genetisk nedarvning hos organismer med kønnet formering kan let studeres og eftervi­ses i bananfluer ved brug af variation i morfologiske egenskaber som følge af mutationer. Disse genetisk nedarvede egenskaber har haft stor historisk betydning for forståelsen af genetisk nedarvning. De har således været vigtige for at eftervise Mendels teorier samt beskrive kønsbundne, nedarvede egenskaber og kobling af gener på kromosomer.

I denne øvelse vil eleverne studere forskellige morfologiske mutationer hos bananfluer, samt studere og optælle resultater af krydsningsforsøg. Der er mulighed for at kigge på et forsøg med fri udspaltning (Mendels 1. og 2. lov) og/eller et forsøg med koblede gener, og kønsbunden arv. Øvelsesvejledningen indeholder forslag til opgaver hvor beregninger, statistiske tests og perspektiver for sygdomme i mennesket indgår. Øvelsen er således velegnet til tværfagligt arbejde (f.eks. SRO, SRP) Klik på dette link for at åbne øvelsesvejledningen.

Kontaktperson: Jesper Givskov Sørensen

Vekselvarmedyrs stofskifte

Stofskiftet er en samlende betegnelse for alle kroppens biokemiske reaktioner. Dyrenes energiomsætning er således et udtryk for den samlede mængde energi der forbruges under forskellige omstændigheder. Oplysninger om stofskiftets størrelse under forskellige forhold er altså af interesse i mange økologiske sammenhænge, fordi det hænger sammen med, hvor meget føde dyrene forbruger. Det er også af interesse i forbindelse med fysiologiske analyser af lungefunktion, blodkredsløb osv. idet denne viden skal bruges til at forstå hvor meget ilt disse organsystemer transporterer.

Dyr optager kemisk energi fra føden og omdanner denne energi til forskellige former for fysiologisk arbejde (bevægelse, proteinsyntese, opbygning af koncentrations gradienter over membraner mm.). I sidste ende bliver denne energi dog til varme som forlader dyret og et direkte mål for stofskiftet er således varmeproduktionen. Selvom det direkte mål for stofskiftet er varmeproduktionen er det ofte mere almindeligt at bestemme iltoptaget i kombination med CO2 udskillelsen. I denne øvelse vil de studerende måle stofskiftet hos tudser af arten Rhinella marina. Disse målinger foretages ved forskellige temperaturer og ved hvile samt aktivitet således at der er lagt op til en diskussion af nogle af de faktorer der påvirker stofskiftet. Klik på dette link for at åbne øvelsesvejledningen.

Kontaktperson: Johannes Overgaard

Foredrag

Isalger, havis og klima

Isalger er en specialiseret form for mikroskopisk phytoplankton der har tilpasset sig livet i bunden af havisen. Som andet phytoplankton laver de fotosyntese, dvs. omdannelse af CO2 og lys til organisk stof og udgør derved det første og grundlæggende led, kaldet primærproduktionen, i den arktiske fødekæde. Foredraget gennemgår hvordan isalger har tilpasset sig dette helt ekstreme miljø inde i havisen, hvor der er minus 2-3 grader og næsten intet lys. Samtidigt fortælles der om de nyeste forskningsmetoder vi har taget i brug i udforskningen af isalger og økosystemet i isen som de er en del af og hvor der også findes bakterier og virus. Havis er et af de mest ekstreme miljøer på jordkloden og udforskningen af dette har også interesse for astrobiologer, dvs. forskere der arbejder med biologisk liv på andre planeter, da f.eks. to af Jupiters måner Europa og Ganymedes begge er helt dækket af is. Af medierne får man det indtryk, at isen i det Arktiske Ocean er ved at smelte bort. Dette er kun delvist rigtigt, da det kun er isens udbredelse om sommeren der nogle år er mindre mens vinterudbredelsen er nogenlunde uforandret. At der er mindre is om sommeren betyder bl.a., at der åbnes for nye skibsruter og der er store interesser for olie- og gasefterforskning. Foredraget gennemgår de mulige forklaringer på den mindre isudbredelse og er den globalt stigende lufttemperatur den eneste forklaring og samtidigt de biologiske konsekvenser af en mindre isudbredelse om sommeren.

Kontaktperson: Lars Chresten Lund-Hansen

Livet i dybhavet

Halvdelen af alle mikroorganismer i oceanerne lever skjult nede i havbunden. Bakterierne i denne ”dybe biosfære” er fundet i havbundsaflejringer, som er op til 100 millioner år gamle. Der er næsten ingen føde til rådighed for de sultende bakterier, og deres beregnede generationstider er op til tusind år. De er alligevel af stor betydning for Jordens stofkredsløb og klimaudvikling i geologisk tidsskala, og det er en spændende forskningsopgave at forstå, hvem de er, og hvad de foretager sig i undergrunden. Den ”dybe biosfære” udfordrer vores forståelse af grænserne for liv. Den modsatte ekstrem af liv er opdaget ved de 350 grader varme kilder i dybhavet, hvor kemiske forbindelse af vulkansk oprindelses trænger op og giver forudsætninger for fantastiske samfund af kæmpe-orme og –muslinger. Dyrene er afhængige af den kemiske energi fra svovlbrinte, som udnyttes af symbiontiske bakterier i deres kropsvæv. Under foredraget dykker vi med U-båd ned til to kilometer havdybde og oplever disse oaser i dybhavet.

Holdstørrelse: Hvis foredraget holdes udenfor universitetet: Mindst ca. 50 personer, ingen øvre grænse.

Kontaktperson: Bo Barker Jørgensen

Er der liv på Mars?

Er Jorden det eneste sted i universet, hvor der findes liv ? Dette gamle spørgsmål har mennesket søgt svar på igennem mange tusind år. Men først de sidste 50 år har vi haft adgang til de tekniske muligheder til at undersøge universet, for eksempel vha. af kikkerter og igennem rumrejse. Det sted i vores solsystem, som har tiltrukket sig mest opmærksom, er vores naboplanet Mars. Selv om Mars er længere væk fra solen end Jorden, kan den i sine unge dage haft flydende vand på overfalden, vand som af mange forskere anses for en af livets forudsætninger. Vores opfattelse af Mars har ændret sig igennem tiden; fra at blive opfattet som stedet, hvor farlige Marsmænd levede, som kunne true vores civilisation, til en gold og livløs ørken. Fund af bakterielignende strukturer i Marsmeteoritten ALH84001 stimulerede interessen for at udforske Mars voldsomt og i de sidste 15 år er der blevet sendt flere missioner til planeten, som tilsammen har givet os meget detaljeret viden omkring dens fysiske og kemiske forhold. Med udgangspunkt i denne viden har vi ved Århus universitet udviklet og bygget instrumenter, hvori vi kan genskabe forholdene på Mars (www.marslab.dk). Heri kan vi nu undersøge, hvordan vore jordiske livsformer kan klare sig under forholdene, som de findes på Mars. Vha. disse studier kan vi undersøge de tilpasninger, som kraves af organismer for at kunne leve på Mars.

Holdstørrelse: Ingen krav

Kontaktperson: Kai Finster

Hvordan klarer dyr ekstreme leveforhold i naturen?

Dyr udviser stor opfindsomhed, når det gælder om at overleve barske miljøbetingelser, såsom iltmangel og ekstreme temperaturer. Hvordan kan frøer klare sig ved 4 km’s højde i Andesbjergene, gæs flyve ved 9 km’s højde over Himalayabjergene og fisk overleve i iltfattige vande ved Amazonfloden eller ved dybhavsvulkaner - eller helt undvære vand i årevis under tørke (billedet) og hvordan kan mammutter, som stammer fra tropisk Afrika, overleve i de frosne landskaber i Sibirien?

Foredraget vil med billeder fra ekspeditioner illustrere, hvordan molekylære tilpasninger (f. eks. af det ilttransporterende protein, hæmoglobin) går hånd i hånd med anatomiske tilpasninger (af åndedrætsorganer eller isoleringsgrad, m.m.), og hvordan begge aspekter er afgørende for dyrs overlevelse under ekstreme forhold.

Foredraget vil endvidere tydeliggøre, hvorfor biologer er nødt til at rejse til eksotiske verdensdele for at udforske miljøtilpasninger, samt hvordan den opnåede viden kan anvendes, f. eks til at hjælpe patienter med utilstrækkelig iltforsyning til de indre organer.

Foredraget varer ca. 45-minutter, og forudsætter et basalt kendskab til proteiner og proteinstruktur.

Eksterne foredrag: Foredrag på uddannelsesstedet tilbydes kun for uddannelsessteder indenfor højest en times kørsel fra universitetet.

Kontaktperson: Roy E. Weber