Aarhus Universitets segl

Salg fra instituttet

Listen omfatter kun mutant-stammer, som efter kort tids øvelse let vil kunne skelnes fra vildtypen.

Mutantgenets navn er efterfulgt af to tal. Første tal angiver nummer på det kromosom, hvorpå det pågældende gen er lokaliseret, mens andet tal angiver placeringen på kromosomet i centiMorgan (overkrydsningsenheder). Mutationer, der angives med stort begyndelses-bogstav er dominante over vildtypen, og mutationer der angives med lille er recessive overfor vildtypen, med mindre andet er angivet. To gener udviser kobling, såfremt de er på samme kromosom med en indbyrdes afstand, som ikke overstiger 50 centiMorgan. Drosophila melanogaster har 4 forskellige kromosomer. Kromosom l er X-kromosomet, mens 2, 3 og 4 er autosomer. Nedenstående stammer kan rekvireres mod betaling ved skriftlig henvendelse til:

Jesper Givskov Sørensen (jesper.soerensen@bio.au.dk), Drosophila Laboratoriet, Sektion for Genetik, Økologi og Evolution, Aarhus Universitet, Ny Munkegade, bygning 1540, 8000 Aarhus C.

FORTEGNELSE OVER DROSOPHILA STAMMER, DROSOPHILA LABORATORIET, AARHUS UNIVERSITET

1 + Vildtype-stamme (Oregon-R).
2 w white (1 - 1,5). Øjenfarve hvid.
4 Cy Curly (2 - 6,1). Vinger krøller opad ved 25°C, men er vildtype ved 19°C. Cy mutationen er recessiv letal, således at Cy/Cy fluer ikke udvikles. Det alternative kromosom bærer også en recessiv letal (balancer kromosom), således at +/+ fluer heller ikke udvikles. Fluerne i stammen er derfor alle heterozygote for Cy.
5 vg vestigial (2 - 67,0). Vinger stærkt reducerede, nærmest rudimentære.
6 e ebony (3 - 70,7). Kropsfarven sort, dog noget lysere hos unge fluer.
7 e,vg ebony-vestigial. Se beskrivelsen af de enkelte mutanter. Ikke koblede.
8 w,m,f

white-miniature-forked. white: se oven for; miniature (1 - 36,1) giver korte vinger med grålig overflade; forked (1 - 56,7) giver børster, som er korte, fortykkede og ofte bøjede. De tre gener er indbyrdes koblede på X-kromosomet.

Hvis du har spørgsmål om bananfluer, kontakt