Hvad laver en gymnasielærer?

Mit arbejde består primært af at undervise og gennemføre lektioner i biologi på forskellige niveauer på Grenaa Gymnasium. Jeg har ca. 15 timers undervisning om ugen plus 15 timers forberedelsestimer og 10 timers rettearbejde. I de første år er det hårdt, og forberedelsen fylder meget, fordi det hele skal laves fra bunden. Det handler primært om at overleve undervisningsmodulerne. Derefter begynder det mere at handle om, at man skal gøre sig bedre. Man bruger ikke mindre tid på forberedelse, men det opleves anderledes, fordi man får større buffer til selv at prioritere sin indsats. 

I mit arbejde fylder de pædagogiske overvejelser enormt meget: Hvor er vi? Hvor skal vi hen? Hvad skal de have læst? Skal vi supplere med film eller andet? Skal eleverne arbejde alene eller i grupper? Skal de besvare tekstnære spørgsmål eller løse komplekse problemer? Skal det være løst eller stramt styret? Skal der være fælles opsamling til sidst – eller måske en test? Jeg skal sørge for at tilpasse planlægningen til elevernes niveau, alder og uddannelse. På den måske kan det samme stof let ende med at blive gennemgået på tre forskellige måder i tre forskellige klasser.  

Interessen for eleverne er det afgørende 

For mig er lysten til det pædagogiske er afgørende, hvis du vil være gymnasielærer. Der er mange forskellige elevtyper, som man skal håndtere og lære at kende, for du underviser ikke kun elever, der har valgt faget. Der er altid nogle, som i udgangspunktet ikke bryder sig om biologi. De skal også tilbydes noget, og den udfordring skal man kunne gå ind i.  

Mange elever har dårlige erfaringer med naturvidenskabelige fag fra folkeskolen, og når man lykkes med at få dem overbevist om, at de faktisk godt kan alligevel, så åbner der sig en ny verden for dem. Nogle af mine gamle elever skriver tilbage, at nu læser de biologi eller medicin, og jeg er stolt af at have været med til at påvirke dem i den retning.  

Man skal heller ikke glemme kollegaerne. Et lærerværelse på et gymnasium er et utroligt stimulerende arbejdsfællesskab, fordi der er så mange fagligheder på samme sted. Der er altid nogen, der ved rigtig meget om et emne.  

Hvad tager du med fra biologiuddannelsen ?

Det biologi-faglige overskud. Jeg har ikke skullet læse op på fagligheden, ligesom mange af mine kolleger fra andre fag, der jævnligt skal undervise i emner, de ikke selv har lært om på universitetet. Men derudover har jeg haft stor gavn af hele tilgangen til at studere, som jeg lærte på studiet. Vi har lært at overholde deadlines og jonglere med mange skemalagte aktiviteter i løbet af ugen. 

Gode råd til jobsøgende eller kandidatstuderende? 

Mit bedste råd er at være opsøgende. Sørg for at komme i praktik, inden du er færdiguddannet. Det giver dig et indblik i hvad, der venter dig samtidig med, at du får skabt kontakter og får præsenteret dig selv. Sørg også for at sende uopfordrede ansøgninger. Hvis man venter på ansøgningsrunderne, er man i konkurrence med mange.  Og når du har landet jobbet, så vær ikke  bange for at spørge din kolleger om hjælp.