Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Laura Stidsholt

  • Postdoc ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet 
  • Ph.d.-uddannelse fra Aarhus Universitet i 2020 
  • Arbejdsopgaver: Databehandling, feltarbejde, undervisning, vejledning, artikelskrivning, formidling. 

Hvad laver man som postdoc? 

Jeg er ansat som forsker i flagermus. Det er et meget alsidigt job med meget ansvar, meget frihed og helt forskellige hverdage. Nogle dage underviser jeg. Nogle dage vejleder jeg. Nogle dage sidder jeg hele dagen og databehandler. Andre dage er jeg ude i naturen, hvor jeg undersøger dyrene i grotter og optager de lyde, som de bruger til ekkolokalisering.  

Generelt bruger jeg dog det meste af min tid ved computeren, hvor jeg arbejder med kodning, databehandling og dataanalyse. Og det er heldigvis også det, som jeg synes er noget af det sjoveste. Videnskab laves i dag ofte ved computerarbejde, modellering, statistik m.m. Matlab og R er de vigtigste programmer i min hverdag. Man kan tænke på dem som et særligt sprog, man kan bruge til at løse forskellige problemstillinger.  

Som forsker er min vigtigste opgave at stille spørgsmål til naturen og prøve at finde svar ved hjælp af de metoder, jeg har fordybet mig i. Det kræver, at jeg er nysgerrig og har lyst til at indgå i samarbejder og opsøge folk. Jeg arbejder typisk i en gruppe med studerende eller hjælper andre med projekter, vejledning, udvikling af ideer og spørgsmål. Jeg bruger meget tid på at sammenfatte, hvad jeg har fundet ud af og formidle min forskning i videnskabelige eller populærvidenskabelige artikler. 

Fra ph.d.-studerende til postdoc 

Hvis du ønsker en forskerkarriere, er første skridt, at du tager en ph.d.-uddannelse. Herefter kan man få ansættelse som postdoc. Forskellen mellem en ph.d.-studerende og en postdoc er, at man som postdoc er sin egen herre, stiller sine egne spørgsmål, selvstændigt samarbejder med udlandet, og generelt er mere uafhængig. Lige nu er jeg ansat på en anden forskers penge, og det sætter nogle mere faste rammer for mit arbejde, men næste år overgår jeg til min egen bevilling og kan selv bestemme 100 procent.  

Gode råd hvis du ønsker en forskerkarriere 

Helt lavpraktisk er mit bedste råd, at du lærer at programmere eller kode. Det vil aldrig være spildt. 

Dernæst er det vigtigt at være opsøgende. Du skal finde en forsker, der interesserer sig for de samme emner som du, og som du kan lide at arbejde sammen. Det er også vigtigt, at du overvejer, om du kan passe ind og arbejde sammen med den pågældende forskningsgruppe. Og så kan det være en god idé at undersøge, om der er muligheder på udenlandske universiteter.  

Når du har fundet en eller flere forskere og grupper, som du kunne have lyst til at arbejde med, skal du være opsøgende og vise interesse for afdelingen/gruppen. Det er også en god idé at skrive til forskeren og høre, om man kan komme på besøg, få en rundvisning eller høre om gruppen og dens arbejde. Mit indtryk er, at mange studerende er utrygge ved at skrive mails til forskere, men det er altså helt normalt og det kan åbne døren for en snak om mulighederne. Jeg vil anbefale at skrive til flere professorer og prøve sig frem i flere afdelinger, indtil du er afklaret. Det er helt legitimt. 

Hvad tog jeg med fra biologiuddannelsen 

Jeg fik et stort netværk af mennesker med samme glæde ved naturen og nysgerrighed overfor, hvordan den virker. Jeg har lært at være selvstændig og selv komme på banen og udvikle tingene, og fra mine udvekslingsophold kan jeg se, at vi er meget mere vant til at gå til tavlen og præsentere vores resultater end mange andre lande. Derudover er jeg glad for alsidigheden i vores uddannelse, som gør, at man har en bred viden inden for mange aspekter af den naturvidenskabelige verden