05. september 2019
I Miljøstyrelsen arbejder Tanja Smetana med miljøtilsyn og miljøgodkendelser af slagterier, galvaniseringsvirksomheder, støberier og virksomheder med ammoniakkøleanlæg.
"Når virksomhederne kommer over en bestemt produktionsgrænse, skal de have en miljøgodkendelse for at have lov til at drive virksomhed. Man skal redegøre for mængden af affald, lugt, støj, spildevand, luftforurening osv. Jeg vejleder virksomhederne i hvilke oplysninger, de skal levere, og i sidste ende er det også mig, der skal foretage den endelige godkendelse", siger Tanja Smetana.
Lige nu er Tanja Smetana i gang med en miljøgodkendelsesproces for et lille slagteri, som nu er blevet stort nok til at skulle miljøgodkendes. Hun mødes med slagteriet og de har en dialog om, hvad det indebærer at blive miljøgodkendt, hvilke krav de skal leve op til og hvilke oplysninger de skal levere.
Det er en krævende opgave for virksomheden at få en miljøgodkendelse, og efter besøget står Tanja Smetana til rådighed med vejledning i de mange detaljer. Når ansøgningen om miljøgodkendelse er sendt ind, skal Tanja Smetana gennemgå materialet for at sikre sig, at alle miljøregler kan overholdes. Først derefter gives miljøgodkendelsen.
Der er ofte fokus på støj og lugt. En støjkonsulent måler støjen fra hver enkelt af støjkilderne og beregner, hvor meget det samlet set støjer i omgivelserne. En miljøgodkendelse kræver så, at man samlet set ligger under nogle bestemte grænseværdier.
"Når jeg skal godkende ansøgningen, trækker jeg på 12 års erfaring. Med min viden om slagteriers miljøforhold kan jeg hurtigt gennemskue hvilke oplysninger, der ikke er blevet opgivet og dermed ikke værdisat. Det kan fx være at virksomheden har glemt, at de spuler lastbiler kl. 6 om morgenen eller at man har en kølekondensator på taget. Alle støjkilder skal registreres og værdisættes, så vi kan få en retvisende værdi for støjen. Jeg melder derefter tilbage til virksomheden og beder dem rette ansøgningen til, og hvis de er usikre tager vi et møde, hvor jeg guider dem i den rigtige retning", siger Tanja Smetana.
Efter godkendelsen har hun ansvaret for de løbende miljøtilsyn hos virksomhederne, der typisk sker hvert tredje år. Her tager hun på besøg hos virksomhederne og de drøfter, hvordan det går med at overholde lovgivningen og leve op til forpligtelserne fra miljøgodkendelsen. Det kan f.eks. handle om opbevaring og sikring af kemiske stoffer, lugtgener eller støjgrænseværdier. Tanja Smetana nyder at komme på besøg og opbygge en god relation til de mennesker hun møder i virksomhederne.
"Kommunikationsdelen af mit arbejde er rigtig spændende. Det er vigtigt, at vi vejleder på en ordentlig måde, og at vi får virksomhederne til at føle at de har også en sparringspartner i os, selvom vi er en kontrolinstans. Jeg går f.eks. ikke rundt med en tjekliste på et flipboard. Det er dialogen, der skal være i centrum, og det giver en fantastisk følelse, når vi har været igennem en proces, hvor virksomhederne føler sig godt behandlet og har fundet gode løsninger for sig selv og i forhold til lovgivningen", siger hun.
Ud over arbejdet med miljøtilsyn og miljøgodkendelser får Tanja Smetana også mulighed for at arbejde med formidling og erfaringsudveksling i andre sammenhænge. I Miljøstyrelsen er der rig mulighed for at engagere sig i mere tværgående projekter.
"I år er jeg og en kollega fx blevet involveret i et vandsektorprojekt i Sydafrika. Vi har været dernede for at se, hvordan man i Sydafrika arbejder med vand som ressource i industrien og senere på året kommer en delegation herop for at lære, hvordan vi gør i Danmark. Det er fedt at se, at vi kan bidrage til at flytte noget hos dem, siger hun. En anden international opgave er at koordinere det danske bidrag til EU Kommissionen for revision af reglerne for renere teknologi for bl.a. slagterier", siger hun.
Tanja Smetana har haft rigtig god gavn af sin biologi-uddannelse.
"Jeg bruger både de generelle kompetencer hvor jeg er i stand til at sætte mig ind i ting, som jeg ikke ved noget om. Derudover har jeg fået en god basisviden om terrestrisk økologi og viden om naturtyper. Jeg bruger ofte min viden om, hvilke typer natur, man skal passe på, f.eks. næringsfattige overdrev eller søer. Også den grundlæggende kemiske viden har gjort, at jeg kan gennemskue emissioner af forskellige stoffer", siger hun.
Hendes bedste karriereråd til nuværende studerende er, at de ikke behøver at være så kritiske omkring deres første job. Det er vigtigere at få noget erfaring og finde ud af, hvad man er god til og kan lide at lave.
"Det tog mig 7½ år at finde min rette hylde, og jeg var omkring mange forskellige typer ansættelser, som i sidste ende har banet vejen for den stilling, som jeg sidder i nu. Biologiuddannelsen udgør 30% af mine kompetencer. Resten har jeg lært efterfølgende. Fyld på CV’et og prøv ting af, som kan spore dig ind på det, du drømmer om. Lige pludselig er du der."
