Et nyt stort EU-projekt skal de næste fire år undersøge, hvordan skibsstøj påvirker havmiljøet og pege på løsninger til at gøre skibene mere støjsvage. Projekt SATURN har deltagere fra 10 lande, og forskere fra AU spiller en central rolle.

Forskere ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i Aarhus har nu vist, at kokasser indeholder DNA fra hele det samfund af insekter, som lever i gødningen.

Forskere fra Aarhus og Københavns universiteter har påvist, at miljø-DNA – altså metoden med at analysere DNA fra en miljøprøve for at finde ud af, hvilke arter der lever i området – virker på stor skala.

Carlsbergfondet har uddelt knap 300 millioner kroner til dansk grundforskning. Professor Angela Fargo og professor Andreas Schramm fra Institut for Biologi har begge modtaget bevillinger under programmet forskningsinfrastruktur.

Kaskelothvaler er verdens største tandbærende rovdyr, der fanger ligeså mange fisk og blæksprutter som det samlede fiskeri på verdensplan, men indtil for ganske nylig har man ikke forstået, hvordan så store rovdyr finder deres mad i dybhavet. Ved at sætte en datalogger alleryderst på næsen af en kaskelothval, har forskere fra Aarhus Universitet fået det første indblik i den verden af byttedyr en jagende kaskelothval opsøger, og kan vise, at kaskelothvaler jager ved hjælp af et lang-distance ekkolod.

Fra slutningen af november kan du møde IT-supporten og supporten til AU’s økonomi-, studie- og HR-IT systemer på en ny serviceportal. Portalen giver dig effektiv support og mulighed for løbende at følge din sag.

Om kort tid skydes valget til AU’s arbejdsmiljøorganisation i gang. Rektor opfordrer universitetets medarbejdere til at engagere sig i valget og allerede nu overveje, om de selv har lyst til at stille op. Arbejdsmiljørepræsentant Anne Larson fra DPU fortæller, hvorfor hun finder det hverv meget værdifuldt.

Det Frie Forskningsråd (DFF) har bevilget 2,8 mio. kr. fra den tematiske pulje til grøn omstilling til projektet “From Sink to Source: Maximising Carbon Accumulation in Restored Peatlands”, som ledes af Brian K. Sorrell fra Institut for Biologi. Forskningen handler om anvendelsen af planter i vådområder til fjernelse af CO2 fra atmosfæren og lagring af kulstof i jordbunden som et bidrag til bekæmpelse af klimaforandringerne.

Havis i Arktis og Antarktis dækker ca. 10-12 % af jordens overflade og spiller en helt afgørende rolle for klimaet på jorden.