I 2017 påbegyndte vi et projekt finansieret af AVJ naturfond der hed ’Genopretning af biodiversitet i vandløb: strategi og metodevalg’. Projektet har været omfattende og de mange resultater er blevet publiceret i en række artikler. samt i en slutrapport på projektet. Links til artikler og slutrapport kan findes under Læs mere her på denne side.
I projektet har der været særlig fokus på 1) at identificere hvilke arter der er i tilbagegang og sjældne og hvor de findes 2) at undersøge hvordan biodiversiteten på genoprettede vandløbsstrækninger udvikler sig og 3) om sjældne arter og arter i tilbagegang kan overleve på genoprettede vandløbsstrækninger.
Et af de overraskende resultater vi fandt, var at selvom vi kan tilgodese artsdiversiteten lokalt på vandløbsstrækninger når vi genopretter er der en risiko for at den regionale diversitet falder. Dette skyldes formentlig at det som oftest er de samme metoder vi anvender når vi genopretter vandløb, (også kaldet virkemidler) og at disse selekterer for arter med særlige karakteristika. En figur der illustrerer dette er vist nedenfor.