Hovedparten af de danske vandløb er små og beliggende i landbrugslandet, og det stiller store krav til vandløbenes vandføringsevne. Samtidig skal vandløbene leve op til miljømålet, som er god økologisk tilstand. I dette projekt stiller vi skarpt på at undersøge, hvordan grødeskæringsmetode og tidspunktet for grødeskæring påvirker vandføringsevne og miljøtilstand i 65 små vandløbsstrækninger beliggende i Assens kommune. Vi vil gennemføre et kontrolleret forsøg, som skal løbe over minimum 4 år (2019-2022). Så lang en projektperiode er nødvendig, for at vi kan dokumentere, hvordan grødeskæringsmetode og tidspunkt påvirker vandføringsevne, vandstandsændringer, de biologiske forhold (herunder økologisk tilstand) og de formændringer, der opstår som følge af grødeskæring.
Vandløbsstrækningernes vandplantesamfund er undersøgt (DVPI) umiddelbart før 1. grødeskæring blev foretaget på alle vandløbsstrækninger i forsøget.
Smådyrsprøver er indsamlet og oparbejdet for alle vandløbsstrækningerne (DVFI).
Fiskeundersøgelser (DFFVø) er udført på alle vandløbsstrækningerne.
Undersøgelser af strækningernes fysiske forhold (DFI) er foretaget i både forår og efterår.
Der er indsamlet vandprøver på alle strækningerne i både maj, juni og september. Alle prøver er blevet analyseret i laboratoriet.
Der er afholdt møde med følgegruppen 9. september 2021
Der er afholdt møde med lodsejere 4. november 2021 med fremlæggelse af faglige resultater og diskussioner. Se de tre præsentationer fremlagt på mødet (præsentationer og billeder i disse er gengivet med tilladelse via oplægsholdere):
Følgende aktiviteter er udført i 2019:
Projektgruppen forventer, at forsøgene med grødeskæring allerede i løbet af de første par år vil bidrage med viden. Resultaterne af forsøgene kommer til at omfatte videnskabelige målinger af vandføringsevnen - vandstand og vandføring - og målinger af vandløbets økologiske tilstand herunder planter, smådyr og fisk, som der er fastsat bestemte miljømål for.En viden, som især landbruget har efterspurgt gennem mange år for at kunne udnytte landbrugsarealerne optimalt omkring de små vandløb. Myndighederne efterspørger også den viden for at kunne opfylde de miljømålsætninger, som er vedtaget for vandløbene.
- Den viden, projektet genererer, er en viden, som både landbruget og myndighederne vil få stor gavn af. Kommunerne vil kigge mod Assens Kommune, og også internationalt vil der være interesse for resultaterne. Vi har ikke kunnet dokumentere effekterne af forskellige grødeskæringsmetoder hidtil, og derfor er det fantastisk, at vi kan stå i spidsen for sådan et banebrydende projekt. Jeg håber, at landbruget vil bakke op om projektet, siger Dan Gørtz, udvalgsformand for Miljø, Teknik og Plan i Assens Kommune.
Assens Kommune har i tæt dialog med lodsejere, landmænd og lokale landboforeninger fundet 65 egnede strækninger, hvor projektet gennemføres. Opmålinger med GPS er foretaget vinteren 2018-2019 og der er foråret 2019 opsat vandstandsloggere på alle strækninger. Online vandstandsdata kan ses her: http://www.hydrometri.dk/hyd/.
Der er ligeledes foretaget indsamling af prøver på smådyr og der indsamlet data om det fysiske forhold. I sensommeren el-fiskes alle strækninger for at indsamle data om fiskebestandene.
Den ændrede grødeskæringspraksis iværksættes fra uge 26 2019.
Grøde er planter, der gror i vandløb. Grødeskæring foretages for at sænke vandstanden og til at forbedre vandløbenes evne til at bortlede overskydende vand, først og fremmest fra landbrugsarealer, men også fra andre typer af arealer.
Vi har i alt 65 vandløbsstrækninger med i forsøget. På 5 strækninger fortsætter kommunens grødeskæringsfolk med at skære, som de plejer, mens der på 30 strækninger skæres udelukkende på de store sumpplanter, der står i vandløbet (selektiv skæring af sumpplanter). På andre 30 strækninger skæres udelukkende på brinken. På den måde vil vi undersøge, om det bliver muligt at få en bedre vandføringsevne i vandløbene, fordi de planter, der yder størst modstand mod vandets strømning, bortskæres. Samtidig vil vi undersøge, om der kommer vækst af undervandsplanter i vandløbene, fordi lysforholdene er bedre, og om det vil kunne forbedre de fysiske forhold og dermed levevilkår for smådyr og fisk.
Udover at ændre på metoden ændrer vi også på tidspunktet for skæring. På i alt 15 strækninger skærer vi to gange som i dag, mens vi på andre 15 strækninger skærer to gange; men med senere terminer end i dag. På den måde vil vi undersøge, om vandføringsevnen i vandløbene bliver bedre på det tidspunkt i sensommeren/efteråret, hvor der er markarbejde.
Vi ved, at de resultater vi får, kan afhænge af vandløbets fald og også af, hvor fysisk påvirkede vandløbene er. Ofte er vandføringsevnen og også de fysiske forhold bedre i vandløb med godt fald. Derfor gennemfører vi forsøget i både vandløb med godt fald og vandløb med ringe fald. Skemaet neden for opsummerer vores forsøgsdesign, herunder antallet af strækninger inden for de forskellige typer.
Læs mere på deres hjemmesider (klik på logoerne).
